Hverken EU, Udenrigs-ministeriet, Datatilsynet eller Finansrådet ved, hvordan en kjolehandler fra Maribo får 205 dollars tilbage, der er indefrosset som terrorpenge

Der er ingen hjælp at hente hos hverken de danske eller EU`s myndigheder for en kjolehandler fra Maribo, der har fået beslaglagt en betaling til Pakistan af et kontor i det amerikanske skattevæsen.
Ifølge en rundringning til en række myndigheder har de intet bud på, hvordan kjolehandler Christa Møllgaard-Hansen i Maribo får sine indefrosne 205 dollars tilbage.
Hun købte i februar seks selskabskjoler hos tekstilfabrikken Fashio Clothing Store i Karachi i Pakistan til sin butik Christabella. Betalingen bad hun sin danske bank om at overføre via det belgiske finanssystem SWIFT, som dagligt laver 11 millioner pengeoverførsler over hele verden.
Pengene nåede bare aldrig frem til sælgeren. De blev i stedet indefrosset på en konto i USA, mistænkt af CIA for at skulle gå til terrorstøtte. Og ingen kan fortælle Christa Møllgaard-Hansen, hvad hun kan gøre ved det.
Hos det danske Datatilsynet melder kontorchef Lena Andersen hus forbi. Hun understreger, at Datatilsynet kun beskytter borgerne mod ulovlig udlevering af persondata, ikke mod indefrysning af penge.
- Data er en ting, penge noget andet, så det er i hvert fald ikke Datatilsynet, siger Lena Andersen til Arbejderen. Ifølge hende arbejdes der med problemet i EU.
- EU har et databeskyttelsesdirektiv, men det har USA ikke, så der arbejdes på at løse det problem, at EU-direktivet ikke beskytter i USA, siger Lena Andersen til Arbejderen.
Den radikale retsordfører, Simon Emil Amnitsbøll, er stærkt kritisk over den manglende retssikkerhed på området.
- Det er en kafka`sk situation, at hun ikke har mulighed for at forsvare sig eller at få sine penge igen, siger han til Arbejderen. Han mener, at EU har en kontrolinstans, og vil nu spørge justitsministeren og udenrigsministeren, hvad de vil gøre i forhold til EU.
Men også hos EU`s Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) melder pressetalsmanden frøken van Dell hus forbi.
- EDPS rådgiver kun omkring beskyttelse af persondata mellem EU`s forskellige organer og institutioner, siger hun til Arbejderen.
EDPS var allerede i 2006 ude med kritik af EU`s manglende datasikkerhed i forhold til SWIFT-systemet og USA. Det skyldes, at SWIFT, som har hovedkontor i EU-landet Belgien, men et kontor i USA, på egen hånd gav USA adgang til sine pengeoverførsler. En aftale, som EF-domstolen senere fandt ulovlig.
Trods adskillige henvendelser til det danske Udenrigsministerium har det ikke været muligt at få oplyst, hvor og hvordan kjolehandler Christa Møllgaard-Hansen fra Maribo kan klage over indefrysningen af sine penge.