Dårligt arbejdsmiljø er skyld i en tredjedel af al sygefravær. Men det er ikke det område, regeringen har fokus på i sin plan for at nedbringe sygefraværet

En tredjedel af sygefraværet på det danske arbejdsmarked skyldes dårligt fysik og psykisk arbejdsmiljø.
Derfor undrer det Inger Bolwinkel, forbundssekretær i FOA, at der ikke er mere fokus på arbejdsmiljøet og den forebyggende indsats i den plan for at nedbringe sygefraværet, som regeringen fremlagde i sidste uge.
- Jeg er ellers ret overbevist om, at en målrettet indsats på netop det område kan være med til at nedbringe sygefraværet betragteligt, siger forbundssekretæren, der har ansvar for arbejdsmiljøarbejdet i FOA, til Arbejderen.
Hun henviser til en medlemsundersøgelse fra 2006. I den peger 70 procent af medlemmerne på, at et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø kan være med til bringe antallet af sygedage længere ned. I dag er et FOA-medlem sygemeldt i gennemsnit 18 dage om året.
- Vejen til lavere fravær går gennem trivsel. Vores medlemsundersøgelse viste tydeligt, at der, hvor de ansatte trives og har medindflydelse, er sygefraværet mindre, end hvor det modsatte er tilfældet, understreger Inger Bolwinkel.

Alle vinder på bedre arbejdsmiljø
Regeringen har som grundlag for sine handlingsplaner vurderet, at sygefraværet årligt koster omkring 22 milliarder kroner for arbejdspladserne og omkring ti milliarder kroner for staten. De omkostninger, som den enkelte lønmodtager må bære i forbindelse med lægerevarende sygdom, er ikke medtaget i beregningerne. Endelig kan de store menneskelige omkostninger, som mange lønmodtagere skal igennem, ikke gøres op i kroner og ører.
- Der er altså et kæmpe potentiale i at få sygefraværet nedbragt til et lavere niveau, konstaterer Inger Bolwinkel.
Inden handlingsplanen overhovedet er sat i værk, er Claus Hjort Frederiksen med til at lægge en dæmper på de forventede resultater. Han mener, det er urealistisk at tro, at 'selv en storstilet arbejdsmiljøindsats kan få sygefraværet til at falde med en tredjedel'.
- For det er nu en gang vanskeligere at undgå for eksempel tunge løft og belastende arbejdsstillinger inden for hjemmeplejen og rengøring, end det er ved kontorarbejde, siger ministeren i oplægget til den del af planen, der handler om at forebygge sygefravær og sikre et bedre arbejdsmiljø.

Delvis rask - delvis syg
Regeringen har til gengæld stor fokus på, at sygemeldte skal hurtigt tilbage på arbejde - eventuelt med en delvis raskmelding.
- For mange syge er der flere alternativer til en sygemelding på fuld tid, hvis vi ser på den enkeltes muligheder frem for begrænsninger. Et af vores forslag går derfor ud på, at sygemeldte som udgangspunkt skal delvis raskmeldes efter otte uger, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Det er godt nok, at den sygemeldte skal have en tilknytning til arbejdspladsen, men hvad nu, hvis det er arbejdspladsen, der er syg, spørger Inger Bolwinkel.
Samme spørgsmål stiller Flemming Hansen, der til daglig er faglig sekretær i 3F Bygge, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København og med i arbejdsmiljøudvalget i Fagligt Ansvar.
Han mener, at den forebyggende indsats altid er vigtig, også når man snakker langtidssygemeldte.
- Tit er folk langtidssyge, fordi de er kommet til skade på deres arbejde eller er blevet slidt på både kroppen og psyken. Derfor skal der gøres noget ved arbejdspladsen, inden folk vender tilbage, siger han til Arbejderen.
Han synes, det er ærgerligt, at handlingsplanen ikke har mere fokus på det gode arbejdsmiljø.
- Igen lader det til, at regeringen satser på symptombehandling frem for forebyggelse. Ideen om at folk skal delvis raskmeldes efter otte uger og tilbage til arbejdet, ligner til forveksling den jagt, der er på de arbejdsløse. Er man syg, skal man have tid til at blive rask, lyder den enkle slutning fra Flemming Hansen.

Om sygefravær
Hver dag året rundt melder 150.000 personer sig syge.
De jobgrupper, som har højest risiko for langtidssygefravær, er ansatte i daginstitutioner og dagplejere, rengørings-, ejendoms-, og køkkenarbejdere, plejepersonale i sundhedssektoren og ufaglærte arbejdere. De jobgrupper, som har mindst risiko for langtidssygefravær, er ledere, it-ansatte og akademikere.
Problemer med bevægeapparatet (blandt andet ryg, nakke og knæ) udgør en fjerdedel af langtidssygemeldingerne. Psykiske lidelser som stress og udbrændthed tegner sig for en lige så stor del. De er efterfulgt af læsioner, forgiftninger, piskesmæld og hjernerystelser.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI.