Børnehaver og ældrepleje bliver Sorteper, når kommuner og regioner i denne uge aftaler rammerne for næste års budget med finansministeren

En ny sandkasse og et område med balancebomme og klatrestativ. I Børnehuset Sneglehuset på Frederiksberg har de mange drømme om, hvordan en ny legeplads kan se ud.
- Hvis vi kan opdele legepladsen i områder, kan vi både tilfredsstille de stille børn og de, der har brug for nogle flere kropslige udfordringer. Det giver den bedste udvikling, forklarer Sneglehusets leder, pædagog Hanne Møller Thorup, til Arbejderen.
Hun og kollegerne har studeret de nyeste pædagogiske tanker og er blevet inspirerede til at udmønte dem i praksis i institutionen. Men selvom Sneglehuset netop er ved at få sat sin nedslidte legeplads i stand, må mange af visionerne blive på papiret.
- Vi har kun fået tilsagn fra kommunen om halvdelen af de nødvendige penge, så vi må nøjes med gynger og en boldbane, siger Hanne Møller Thorup.
Hverken hun eller børnene skal regne med, at der bliver plads til en ny legeplads i kommunens budget til næste år. Eller året efter. Eller året efter igen.
Når kommunerne og regionerne i disse dage forhandler intensivt med finansministeriet om næste års budget, bliver de nemlig mødt af et krav om en historisk lav vækst. Og rammerne bliver strammere og strammere, så langt frem, regeringen har planlagt.
- Regeringens 2015-plan opererer med en minimal offentlig vækst. Siden VK-regeringen tiltrådte, har der været en gennemsnitlig vækst på 1,5 procent. I 2015-planen bliver den skåret ned til 1,2 procent fra næste år og igen til 0,7 procent fra 2012 til 2015, siger økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Martin Madsen, til Arbejderen.

Væksten fordamper
De 1,2 procent af de offentlige penge, som regeringen vil lade sektoren vokse med til næste år, svarer til 5,7 milliarder. De skal sikre, at servicen i skoler, på hospitaler og plejehjem kan følge med den almindelige velstandsstigning i samfundet og for eksempel forny en forældet legeplads eller gammelt hospitalsudstyr.
Men langt størstedelen af de 5,7 milliarder bliver slugt af regeringes egne planer. Kvalitetsreformen, der primært handler om administration, trepartsaftalen, om blandt andet seniorordninger og efteruddannelse for de offentligt ansatte og globaliseringspuljen, der er reserveret til forskning og uddannelse, kræver tilsammen 3,2 milliarder.
Samtidig vurderer regeringen, at der skal bruges 1,3 milliarder på øgede udgifter i forbindelse med, at der bliver flere plejekrævende ældre og færre erhvervsaktive skatteydere til at finansiere deres pleje.
Endelig er 2009 speciel, fordi de statslige institutioner, som blandt andet tæller ungdomsuddannelserne, skal have den ene milliard tilbage, som regeringen tvang dem til at spare op på budgetterne i år.
- De fleste af de penge, der er sat af til offentlig vækst, bliver altså brugt til ikke-borgernære tiltag. Alt i alt bliver der en vækst på cirka 200 millioner tilbage til løft i velfærdsservice inden for områder som ældrepleje, sundhedsvæsen, folkeskole og børnepasning, forklarer Martin Madsen.

KL bliver sorteper
200 millioner er ikke meget at vokse for, når det skal fordeles mellem landets 98 kommuner og fem regioner.
Da kommunerne samtidig har fået mange nye opgaver efter kommunalreformen, betyder den sænkede vækst reelt, at de må spare.
Dertil kommer, at regionernes udgifter til hospitalerne forventes at stige de næste år, som konsekvens af den store sygehusplan, der skal udmøntes fra i år.
- Erfaringer fra blandt andet Norge, som har gennemført en centralisering af sygehusvæsenet, der minder om den danske sygehusplan, viser at det koster ekstra, påpeger Martin Madsen.
Formand for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), erkender, at de rammer, regeringen har lagt op til for 2009 vil føre til serviceforringelser i kommunerne.
- Regeringen fastholder, at afsættet for dette års økonomiforhandlinger skal være den økonomiaftale for 2008, regeringen og KL indgik i juni sidste år. Det giver ikke penge nok til at bibeholde det nuværende serviceniveau, siger han til Arbejderen.
Alligevel forventer KL, at de intensive forhandlinger om næste års budgetter vil munde ud i en aftale i den denne uge.
Finansministeren forhandler parallelt med kommunerne og regionerne. Hvis de indgår en aftale, skal den godkendes af Folketinget.
- Konsekvensen af de nuværende rammer vil være en meget hård opbremsning i kommunernes budgetter. Hvis regeringen gerne ser, at vi trækker i håndbremsen, skal den også være med til at forklare og forsvare virkningerne heraf for befolkningen, påpeger Erik Fabrin.

Et nej er muligt
Ude i kommunerne og regionerne sidder økonomiudvalgene og venter med spænding på aftalen med finansministeren. Så snart den foreligger, ved de, hvor stor deres samlede økonomiske ramme vil være til næste år. Senest den 15. september skal økonomiudvalgene i kommunerne præsentere et budgetudkast til kommunalbestyrelserne. Samtidig arbejder regionsrådene på deres førsteudkast til budgetterne.
Herefter begynder den politiske kamp om kronerne. Den fortsætter frem til den 15. oktober i kommunerne og den 1. oktober i regionerne. Det er fristen for at indgå budgetaftaler for 2009.
Hvis det derimod ikke lykkes at nå frem til en aftale under forhandlingerne i finansministeriet, overtager finansministeriet opgaven med at fordele pengene. Dermed bliver det op til Folketinget alene at afgøre, hvor mange penge der er at fordele. Den afgørelse skal finde sted senest den 1. juli, og dermed ændrer budgetlægningen sig ikke i kommuner og regioner.
Arbejderen var blevet lovet en kommentar fra finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), men han har, trods gentagne opfordringer i løbet af den seneste uge, ikke svaret på de spørgsmål, vi har sendt ham.