Fremover bliver det praktisk talt umuligt for udsatte familier på Nørrebro at få en aflastningsfamilie og børn under 13 år får sparet deres kontaktperson væk
Socialrådgiverne på Nørrebro kommer for tit socialt udsatte familier og børn til hjælp. Det er der ikke råd til, så nu skal tilfældene være 20 procent værre, før der må gribes ind. Sådan lyder meldingen fra ledelsen af Børne- og Familieteamet på Nørrebro.
Baggrunden er, at København socialcentre i 2007 overskred deres budgetter med 78 millioner. Det skal der nu rettes op på. Det var især Børne- og Familieteams på Nørrebro, Amager og i Brønshøj-Husum-Vanløse, der brugte for mange penge. Det er også dem, der nu kommer til at bøde.
Socialudvalget i Københavns Kommune har vedtaget en genopretningsplan for økonomien i de tre Børne- og Familieteams. Det er for at overholde den plan, at socialrådgiverne nu skal lade stå til, indtil familierne og børnene får det 20 procent dårligere, fortæller socialrådgiver Anders Kristensen.
Han er tillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Børne- og Familieteam Nørrebro, og mener, at genopretningsplanen strider imod lovgivningen:
- Ifølge serviceloven må vi ikke tage beslutninger om udsatte børn ud fra økonomiske hensyn. Vi har måtte overskride budgettet for at overholde loven, siger han til Arbejderen. Området har i mange år har været underbudgetteret, fordi regeringen serviceloft tvinger kommunerne til at holde penge tilbage, siger Anders Kristensen.
På Nørrebro reduceres antallet af pædagoger, der tager ud og hjælper familier i hjemmet, med to. Aflastningsfamilierne rammes så hårdt, at det fremover bliver stort set umuligt at få en aflastningsfamilie. Kontaktpersoner til udsatte børn under 13 år afskaffes og børn med særlige behov tages ud af deres heldagstilbud for at ryge over i normalområdet. Desuden skal der anbringes færre børn udenfor hjemmet, og nogle af de anbragte børn tages hjem igen.
Socialudvalget indrømmer, at genopretningsplanen går ud over serviceniveauet overfor de udsatte borgere, men argumenterer med, at de jo bare kan klage, fortæller Anders Kristensen.
- Når man har med blandt andre psykisk syge og misbrugere at gøre, kan man altså ikke forvente, at de har overskud til at klage. Man skal heller ikke regne med, at forældre kommer og klager over, at vi ikke har ressourcer til at tvangsfjerne deres barn, og barnet kommer altså heller ikke og klager, pointerer han.
Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten forstår godt socialrådgivernes bekymring over situationen, og han vil se, om han ikke kan finde 30 millioner at tilføre området, siger han til DR.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278