USA og andre lande, der producerer og bruger klyngebomber, skriver ikke under på traktaten mod klyngebomber, men det gør deres nærmeste allierede til gengæld

I dag skriver 110 lande under på et internationalt forbud mod alle typer af klyngebomber. Danmark har kæmpet imod med næb og klør men skriver alligevel under. Det betyder, at alle danske klyngebomber skal destrueres, også typen DM1383, som et flertal i det Folketinget ellers godkendte tidligere på måneden.
Klyngebomber er granater, der spreder små bomber over et større område. 98 procent af ofrene for klyngebomber er civile, fordi mange bomber ikke eksploderer, når de rammer jorden, men først når krigen er ovre.
- Det er fantastisk, at det er lykkedes at få vedtaget et totalt forbud mod klyngebomber, det er jo det vi har kæmpet for i årevis. Og det er fantastisk, at Danmark og andre af USA`s nærmeste allierede i sidste øjeblik har bøjet sig og accepteret et vidtgående forbud, siger Frank Aaen fra Enhedslisten.
Han er overrasket over, at Danmark har valgt at tilslutte sig aftalen, fordi den danske regering sammen med blandt andre Storbritannien har kæmpet for at udvande traktaten. Storbritannien har også skrevet under og samtidig bedt USA om at fjerne deres klyngebomber fra britisk jord.
Udenrigsminister Per Stig Møller giver ikke meget for traktaten, fordi lande som USA, Rusland og Kina, der producerer og bruger klyngebomber, ikke har skrevet under. Han mener, at forbudet svækker Danmarks forhandlingsposition overfor de lande. Totalforbuddet øger netop presset, mener modsat Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors:
- Vi føler os overbevist om, at forbuddet mod klyngebomber vil få konsekvenser, også overfor dem, der ikke underskriver traktaten. Vi har jo set, hvordan forbuddet mod landminer betød, at lande som USA ikke har anvendt landminer, selvom de stadig ikke vil ratificere traktaten, siger generalsekretær for Røde Kors, Anders Ladekarl.
Traktaten holder døren åben for militært samarbejde med de lande, der bruger klyngebomber. Det er forsvarsminister Søren Gade ifølge DR godt tilfreds med. Det er de to humanitære organisationer ikke:
- Traktaten efterlader Danmark med nogle udfordringer, netop fordi vi deltager og samarbejder så tæt med USA. Her bliver det vigtigt, at Danmark står fast på de principper, man har skrevet under på, så traktaten får den største mulige gennemslagskraft, siger generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær.