Pædagog Jørk Kjøller får 13.000 kroner udbetalt om måneden efter at have brugt tre et halvt år på at uddanne sig. Derfor går han på gaden for mere i løn

Omkring 15.000 pædagoger fra alle dele af landet demonstrerede i går på Christiansborg Slotsplads.
En af dem var Jørk Kjøller, der arbejder som klubpædagog med Frederiksbergs unge i fritidsklubben Filippa fra 11 til 17 hver dag, og en aften om ugen helt til klokken 21.30.
Selvom Jørk Kjøller har være uddannet i tre år, er han stadig på grundløn. Det betyder, at han får godt og vel 13.000 udbetalt for sit arbejde efter skat.
- Men så betaler jeg også af på det studielån, jeg har oparbejdet på pædagogseminariet, så i alt har jeg omkring 12.200 kroner at leve for om måneden, siger han.
Pædagoguddannelsen varer tre et halvt år og består af et års lønnet praktik og to et halvt års studier på SU. I løbet af den tid når de fleste studerende at ende med en studiegæld på omkring 50.000 kroner og mange arbejder samtidig ved siden af, fortæller Jørk Kjøller.
Pædagogerne argumenterer med, at deres løn ikke modsvarer uddannelsens længde og deres ansvar i dagligdagen. Et argument de ikke har fået solgt til flertallet af den danske befolkning.
Ifølge en undersøgelse, Gallup har lavet for Berlingske Tidende, mener 67 procent af danskerne ikke, at pædagogerne bør have større lønstigninger end de 12,8 procent folkeskolelærere, socialpædagoger og offentligt ansatte HK`ere har takket ja til.
Men ét er 12,8 procent af en folkeskolelærerløn noget andet er af en pædagogløn, mener formand for pædagogernes fagforening, BUPL, i Hovedstaden, Henriette Brockdorff.
- De par procenter der skiller os, betyder meget mere, når man har en løn der gør, at man skal vende hver en krone, siger hun til Arbejderen.
Jørk Kjøller tror, at undersøgelsens resultat skyldes manglende kendskab til hans og kollegernes løn.
- Jeg oplever 100 procents opbakning fra vores forældre, som jo kender til vores hverdag og kan se det arbejde vi laver. Så undersøgelsen havde nok set lidt anderledes ud, hvis man kun havde spurgt forældre til børn i institutioner, mener han.
At der er mindre forståelse i befolkningen for pædagogernes krav end for sygeplejerskernes samt social- og sundhedsarbejdernes krav kan skyldes, at BUPL først kom sent ind i konflikten, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
- Pædagogerne har ikke gødet jorden for deres budskab i så lang tid, og de kom først med i anden strejkebølge. Danskerne har en opfattelse af, at BUPL bedre kunne have opnået et resultat, hvis de var fulgtes med pædagogmedhjælperne i FOA, siger han til Berlingske Tidende.