- Der er brug for fælles handling for konflikt-retten, ikke splittelse og splid, siger formanden for Byggefagenes Samvirke i København, Anders Olesen

af Hans Brinkmann
I Ugebrevet A4 giver en række forbundsformænd udtryk for bekymring over EF-domstolens indskrænkning af konfliktretten. Men samtidig er de næsten mere bekymret for, hvad EU modstandere kan finde på at (mis)bruge afgørelserne til i forbindelse med den ventede folkeafstemning om EU-forbeholdene.
Seks ud af de syv forbundsformænd, som A4 har talt med, tror, at dommene kan påvirke lønmodtagernes holdning til EU-forbeholdene.
Blandt dem er 3F-formand Poul Erik Skov Christensen, der frygter, at en række faglige tillidsfolk meget aktivt vil koble dommene sammen med EU-forbeholdene. Og det ærgrer ham, ifølge A4.
- Man bør holde det adskilt, men jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre, for når danskerne diskuterer EU, blander vi det hele sammen i en pærevælling. Så dommene kan godt skabe forvirring hos lønmodtagerne, siger han.
Formand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen mener også, at der er en risiko for, at nogle kritikere vil bruge dommene til at hetze mod EU i al almindelighed.
- Så er det klart, at nogle vil lade sig påvirke af det. Fra Metal vil vi forsøge at forklare dem, at det er en forkert galej at gå på. Det her er kompliceret, for man kan jo godt sige, at vi slet ikke vil have EU, men vil vi så have en landsby, hvor det er hjemlandsøkonomi det hele, spørger han.
Thorkild E. Jensen afviser, at der er nogen sammenhæng mellem den nye traktat og en sikring af konfliktretten.
- Det er tosset, at nogle kan drømme om at blande Lissabon-traktaten sammen med diskussionen om dommene fra EF-domstolen. Det er lige før, jeg vil gå så vidt som at kalde det skudt i hovedet, siger han til ugebrevet.

Politiske rævekager
Til gengæld mener Arne Johansen, formand for Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB), ikke, at dommene vil påvirke danske lønmodtagere nævneværdigt op til en folkeafstemning om forbeholdene.
Ud over det faglige netværk Fagligt Ansvar og flere af LO`s storbysektioner, der samlede underskrifter med krav om, at Danmark ikke godkendte Lissabon-traktaten, før konfliktretten var sikret, har Vaxholm-dommen ikke fået tusinder af LO-medlemmer på barrikaderne, påpeger han.
- Det er en forholdsvis begrænset skare, der går op i de domme. Vi har modstandere, og Dansk Folkeparti vil sikkert udnytte dommene groft, konstaterer Arne Johansen og tilføjer, at så må alle gode kræfter jo dæmme op for usaglige, politiske rævekager.

Skudt forbi
Formanden for TIB afd. 9 og Byggefagenes Samvirke i København, Anders Olesen bryder sig ikke om tonen og indholdet i meldingerne fra formændene.
- Det er helt galt at lægge op til splittelse og splid i denne sag. Tonen og det de siger, er skudt helt forbi. Med underskriftsindsamlingen 'Fingrene væk fra konfliktretten', ville vi sammen med Lissabon-traktaten have en social klausul, som sætter de enkelte landes arbejdsmarkeder over den fri bevægelighed, siger Anders Olesen, som også er medlem af Fagligt Ansvars koordinationsudvalg.
Han afviser, at det er 'upassende' at blande spørgsmålet om traktaten og konfliktretten sammen.
- EF-domstolens afgørelse kom efter at Lissabon-traktaten var forhandlet færdig. Dommene faldt som lyn fra en klar himmel og er kommet bag på alle, derfor er det en god ide at vende skråen, inden man går videre i EU-samarbejdet, siger Anders Olesen.
- Men desværre virker det som om, forbundsformændene har mere travlt med at sætte nej-etiketter på folk end at forholde sig til indholdet. I samarbejdet omkring kampagnen har vi netop taget højde for, at der både er modstandere og tilhængere af EU. Derfor er det helt ved siden af, at forsøge at gøre kravet om en klausul til en gang modstander-propaganda. Det er dommene alt for alvorlige til, siger han.
- Det er som om de faglige topledere er mere bekymret for EU`s omdømme end for at sikre konfliktretten. Der er behov for at fagtoppen prøver at vurdere, om det ikke er på tide at gå sammen med den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) i kravet om, at der skal hæftes en bindende klausul til Lissabon-traktaten, siger Anders Olesen.
- Fagbevægelsen har samlet styrken til at handle. Gør man ikke det, så er man med til at acceptere et A og B hold på det danske arbejdsmarked. Vi burde koncentrere os om at få løst problemet gennem fælles handling. Fælles passivitet eller splittelse løser ikke de problemer, dommene har påført fagbevægelsen, siger Anders Olesen.

Artiklerne hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside.