Pengene strømmer ind hos A.P. Møller - Mærsk. I årets første tre måneder har koncernen scoret en profit på ikke mindre end 5,3 milliarder kroner
Det er mere end det dobbelte af resultatet i første kvartal sidste år, hvor overskuddet efter skat var på 2,2 milliarder kroner.
Det kom frem, da A.P. Møller - Mærsk fremlagde sit kvartalsregnskab i torsdags. Oplysningerne fik fluks koncernens aktier til at stige voldsomt. Mærsk-aktionærerne blev i løbet af få minutter 20 milliarder kroner rigere.
Det store overskud skyldes ikke mindst prisstigningerne på olie.
Koncernen forventer, at årsresultatet ender på et overskud efter skat på 18-20 milliarder kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278