Tilskudsgrænsen for medicin er blevet sat op, så den syge skal betale en større andel af medicinen. Pengene skal i stedet bruges til forbedringer på sundhedsområdet

Fra første maj kræver turen på apoteket et væsentligt dybere dyk i lommen. Hvor man før fik tilskud til sin medicin efter en egenbetaling på 445 kroner, skal man nu helt op og betale 800 kroner, før staten hjælper til.
Det er konsekvensen af de nye tilskudsregler, der blev gennemført som en del af finansloven. Statskassen kommer til at spare 302 millioner om året, som alle partier bortset fra Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne hellere vil bruge på gratis vacciner mod livmoderhalskræft og meningitis samt screening af donorblod og forbedringer på hjerteområdet.
Foreningen Danske Patienter hilser forbedringerne velkommen, men mener den er gal med finansieringsmodellen.
- Forbedringerne kommer hele befolkningen til gode, så burde hele befolkningen også være med til at betale dem, det kunne for eksempel gøres over skatten. I stedet er det nu de syge, der er kommet til at betale for forebyggelse til de raske, siger direktør for Danske Patienter Morten Freil til Arbejderen.
Man kan maksimalt komme til at betale 259 kroner mere om året, efter de nye regler. Det lyder ikke af meget, medgiver Morten Freil.
- Men det rammer de svage grupper hårdt. Patienter med kroniske sygdomme har i forvejen høje udgifter til medicin. Det er for eksempel ældre på førtidspension, og for dem kan 259 sagtens være mange penge, siger han og pointerer, at det er socialt dårligt stillede og ældre, der har de højeste udgifter til medicin.
Man kan fortsat få tilskud på enten 50, 75 eller 85 procent af prisen på den tilskudsberettigede medicin. Ændringen fra første maj er, at grænserne for, hvornår man får hvilket tilskud, er blevet sat op.
Ifølge Danske Patienter kommer forringelserne til at bidrage endnu mere til den sociale ulighed på sundhedsområdet, som de i forvejen mener, er alt for stor. De frygter samtidig, at der vil komme flere indlæggelser som følge af medicinstop. Erfaringerne viser, at nogle patienter dropper deres medicin, hvis prisen sættes op.
Den konservative sundhedsordfører Vivi Kier mener ikke, man kan sige, at tilskuddene er blevet forringet for at finansiere forbedringerne. Hun forklarer, at der allerede i 2004 var enighed mellem alle partierne om at ændre medicintilskudsreglerne.
Det kalder SF`s sundhedsordfører Karl Bornhøft for en efterrationalisering, der kun har til formål at forsvare, at folketingsflertallet har ladet de syge finansiere tiltag for de raske.
- Det er rigtigt, at vi gerne ville kigge på tilskuddene. Flertallet har måske bare svært ved at forstå, at man også kan ændre tilskuddene i den anden retning, siger han og pointerer, at Danmark i forvejen har den største brugerbetaling på medicin i Europa.