Kravet om mere i løn er blevet kædet sammen med spørgsmålet om ligeløn og om velfærd og ordentlige vilkår i den offentlige sektor. Det er positivt, mener Ulla Nygaard

Overenskomstkampen i år er anderledes end den tidligere har været. Kravet om mere i løn til de offentligt ansatte er blevet kædet sammen med spørgsmålet om ligeløn mellem mænd og kvinder og spørgsmålet om velfærd og ordentlige vilkår i den offentlige sektor.
Og det er utroligt positivt, mener Ulla Nygaard, næstformand i pædagogernes fagforening BUPL i Århus og medlem af Hovedbestyrelsen i BUPL.
- For mig er den debat, som er blevet skabt, allerede en sejr i sig selv. Befolkningen har fået en større forståelse for situationen i den offentlige sektor og det peger fremad, siger hun.
Netop på grund af den særlige situation, ærgrer det hende dybt, at flertallet i Hovedbestyrelsen i BUPL i 11. time valgte at anbefale et overenskomstforlig, som der samlet set ikke var flere penge i, end det som de tidligere havde sagt nej til.
- Det er en fuldstændig forfejlet strategi. Vi stod i en situation, som vi aldrig tidligere har gjort. Vi kunne have kæmpet en fælles kamp sammen med Sundhedskartellet og FOA, og så svigter man i 11. time. Det er overhovedet det dårligst mulige tidspunkt at gøre det på.
Situationen har også skabt stor vrede og frustration blandt mange medlemmer af BUPL. Oven i købet er der medlemmer, som direkte får forringede forhold, fordi forliget fjerner nogle tillæg fra aftenarbejde og giver til de nyuddannede.

Stem nej
- Jeg oplever, at medlemmerne ryster på hovedet over det forløb, der har været. Argumentet fra ja-sigerne har været, at de ikke tror på at man kan opnå mere i en konflikt. Men hvis de mener det, burde de have sagt ja fra starten, ja til KTO-forliget. Så havde vi fået en afstemning, som var færdig inden de andre gik i konflikt. Nu stemmer vi, mens de andre strejke. Vores resultat foreligger den 13. maj, hvor Sundhedskartellet og FOA måske er gået i arbejde igen, siger Ulla Nygaard.
- Medlemmerne spørger, hvis det ikke er nu vi skal strejke, hvornår er det så? Og det mener jeg er et helt relevant spørgsmål. Jeg kan kun se det på den måde, at flertallet ikke har forstået, at det ikke er en hvilken som helst overenskomst-situation vi står i. De har ikke set konfliktvåbnet som en reel mulighed.
I den aktuelle situation ser Ulla Nygaard to opgaver, som der skal arbejdes med nu og her:
- For det første skal vi gøre hvad vi kan for at få folk til at stemme nej til forliget. I Århus bakker alle vores tillidsfolk op om et nej og vi har etableret en fælles nej-kampagne sammen med BUPL i Midtvestjylland, Sydjylland, København og de pædagogstuderendes organisation, PLS.
- For det andet skal vi støtte de strejkende. Jeg ser det sådan, at jo bedre et resultat de strejkende få, jo bedre vil vi være stillet i tilfælde af et nej. Derfor arbejder vi her i Århus med at lave fælles aktioner og aktiviteter, hvor det er muligt. For eksempel havde vi en demonstration forrige tirsdag, som var arrangeret i fællesskab mellem Sundhedskartellet, FOA og BUPL. Her deltog omkring 150 pædagoger i vores synlige pink t-shirt.

Offentligt ansatte skal stå sammen
Ulla Nygaard understreger også, at det er utroligt vigtigt at fastholde og udvikle samarbejdet mellem de offentligt ansatte. Det gælder både i den aktuelle overenskomstkamp, men også i det videre arbejde med at presse på for at få flere penge ud i kommuner og regioner til forbedring af den offentlige sektor.
- I en situation, hvor vi står overfor en regering, som har valgt konfrontationen, er det utroligt vigtigt at stå sammen.
Det der er sket i BUPL skal der også følges op på internt i organisationen. Hun er ikke i tvivl om, at der kommer en selvransagelse.
- Når vi er færdige med det her forløb skal vi selvfølgelig evaluere, så BUPL igen kommer i forreste række i kampen for velfærd. Men her og nu synes jeg, at det vigtigste er at få flest mulige til at stemme nej og at støtte de strejkende, slutter Ulla Nygaard.