De strejkende social- og sundhedsarbejdere i København holder de røde hænder højt, mens de går ind i strejkens anden uge

Kælderen under Metals fagforeningshus i København føles pludselig meget højloftet, da godt 100 forsamlede social- og sundhedsarbejdere rejser sig og klaprer med de nye røde plastikhænder af FOA-formand Dennis Kristensen.
- Vi har et enestående våben, og det er jer. Når I går på gaden og fortæller folk, hvorfor vi strejker, er I med til at sikre os den overvældende folkelige opbakning, vi nu kan se i målingerne, fastslår han.
Der er morgenmøde i FOA SOSU, og hovedstadens social- og sundhedsarbejdere vender strejke, aktioner og nødberedskab med hinanden.
- Jeg tror sagtens, at vi kan køre to-tre uger mere, hvis vi får lov af politikerne. Man kan mærke gejsten i hele sektoren, når vi mødes i fagforeningen eller på gaden. Så hilser vi på hinanden og man kan mærke, at vi står sammen om det her, siger social- og sundhedshjælper Karina Cargan til Arbejderen.
Hun var på gaden fra morgen til aften konfliktens to første dage, og har kørt nødberedskab hen over weekenden. I dag er hun klar til at aktionere igen.
- Det er hårdt og man er træt. Vi har måske otte til ti besøg hver morgen, og så ud på gaden og kæmpe videre bagefter. Men vi bakker hinanden op og hjælper dem, der kommer bagud. Og så varmer det at møde den store opbakning fra de ældre og de pårørende. De ved godt, at vi også kæmper for en anstændig hjemmepleje til dem, fortæller Karina Cargan.

Assistenterne ud
Social- og sundhedsassistent Helle Schrøder er en af dem, der efter en uges konflikt måske skal i arbejde igen.
Assistentstillingerne i hjemmeplejen er så underbemandede, at FOA i København vil foreslå kommunen at tage faggruppen ud af konflikten.
- Det siger noget om situationen til daglig, at vi er så få, at vi ikke kan holde et nødberedskab kørende. Vikarerne arbejder ikke under en konflikt, og så må vi andre tage deres opgaver også. Når det er en helt umulig opgave at løfte, viser det meget tydeligt, hvor mange vikarer vi egentlig har på til daglig, påpeger Helle Schrøder.
Mens social- og sundhedsassistenterne måske bliver trukket ud af konflikten, fortsætter hjælperne ufortrødent. Og på mandag kaster FOA yderligere 12.000 hjælpere og dagplejere ind i kampen.
- Dagplejerne er bare så klar. Det er fantastisk at være leder for et forbund med sådan en vilje til at slås, konkluderer Dennis Kristensen.

Kampen efter strejken
På resten af mødet planlægger social- og sundhedsarbejderne deres fælles deltagelse i den store aktionsdag i dag onsdag. Der aftales blandt andet bannerdrop og råbekor.
I mængden af praktisk organisering peger fællestillidsrepræsentant for hjemmeplejen i København, Mari Ann Petersen, også længere fremad.
- Det næste store slag kommer til at stå, når rammerne for de kommunale budgetter skal lægges. I overenskomstkampen kæmper vi for mere i løn. Til efteråret skal vi kæmpe for, at der også er råd til flere hænder, siger hun fra talerstolen.
Karina Cargan har ikke været fagligt aktiv, før hun gik med i social- og sundhedsoprøret i forsommeren og nu i konflikten.
- Men nu kan jeg sagtens forestille mig at fortsætte kampen omkring kommunalbudgetterne, siger hun, før strejkemødet bryder op.
Social- og sundhedsarbejderne spreder sig i små grupper ud på metrostationer og gadehjørner for at demonstrere og forklare københavnerne, hvorfor de kæmper for en løn til at leve af.