Mens Enhedslistens årsmøde fik klarlagt partiets holdning til religion, forblev selvransagelsen efter kriseåret på overfladen

Der blev meget stille i Korsgadehallen, da Enhedslistens årsmøde fredag stemte om et ændringsforslag til hovedbestyrelsens beretning.
Fire hovedbestyrelsesmedlemmer havde stillet forslaget som en kritik af hovedbestyrelsens beslutning om at indkalde til et ekstraordinært årsmøde, da det stod klart af opstillingen af den omstridte folketingskandidat, Asmaa Abdol-Hamid, trak så meget fokus i den politiske debat, at det blev umuligt for listen at komme ud med sine mærkesager.
- Det som bekymrer mig er, at man underkendte medlemsdemokratiet, basisdemokratiet, sagde Asmaa Abdol-Hamid, som var en af forslagsstillerne.
181 stemmer imod, 64 for og 18 der undlod at stemme, gav dog et klart rødt kort til forslaget. Det udløste lettede klapsalver, da 187 delegerede mod 13 efterfølgende gav hovedbestyrelsens beretning flertallets opbakning. Her undlod 37 at stemme.
Efter beretningsdiskussionen fulgte en to timer lang debat om listens forhold til religion, som især blev aktuel efter opstillingen af den muslimske Abdol-Hamid.
De i alt syv forskellige forslag om det religiøse spørgsmål spændte meget vidt, men et lille flertal på 62 procent af de delegerede endte efter fem afstemningsrunder med at fastslå, at 'Enhedslisten er et ikke-religiøst parti, men religiøse mennesker er velkomne'.
Med ordene 'internt har Enhedslisten været igennem sin nok største krise i partiets historie', lagde beretningen op til et årsmøde i selvransagelsens tegn.
Men beretningsdebatten nøjedes med at forholde sig til berettigelsen af det ekstraordinære årsmøde, og religionsdebatten var meget spredt.