Den danske klima- og energiminister undsiger nu EU`s plan om at bruge mad til biobenzin. Imens nærmer forskerne sig måske en løsning.

Modstanden vokser mod at bruge mad til at mætte folks kørselsbehov i stedet for deres maver. Nu kritiserer også den danske klima- og energiminister Connie Hedegaard EU for at ville 'putte mad i benzintanken'.
Det sker, fordi EU-Kommissionen i tirsdags fastholdt sit oprindelige bud på en bæredygtig fremstilling af brændstof fra planter.
EU siger god for alle typer biobrændstof, blot brugen af det reducerer 35 procent af CO2-udslippet til atmosfæren. Ligeledes tillader EU alle kendte teknikker til fremstilling af bioethanol, også de som nu fortrænger dyrkning af mad.
EU`s plan er, at i 2020 skal ti procent af alt brændstof til transport komme fra plante-ethanol. Det udvindes især af sukkerrør, palmeolie, raps, majs og hvede. USA, Brasilien og Indonesien er blandt de store producenter.

Ødelægger naturen
Brugen af spiselige afgrøder beskyldes for at bære en del af ansvaret for fødevareprisernes himmelflugt. Desuden truer især produktionen af palmeolie store dele af den tropiske regnskov i Asien med udryddelse.
Det har fået tidligere tilhængere af biobrændstof som Svend Auken, S, og Anne Grethe Holmsgaard, SF, til at genoverveje støtten til biobrændstof.
For blot to måneder siden indgik de to partier ellers sammen med Folketingets øvrige partier minus Enhedslisten en energi-aftale. Den skulle blandt andet øge biobrændstofs andel til 5,75 procent i 2010 og 10 pct. i 2020. Men aftalen forudsatte, at EU`s krav til produktionen af biobrændstof skulle være bæredygtig - økonomisk, miljømæssig og social.

Ny teknologi
Klimaeksperterne ved godt, at det er en dårlig idé at bruge mad til benzin. Derfor har forskerne ledt efter nye teknologier til at fremstille bioethanol af uspiselige planterester.
Problemet er, at naturen ikke producerer affald. Hvis grene, strå, stængler, blade og kviste ikke føres tilbage til jorden, mister den sin evne til at binde vand og kulstof. Den bliver langsomt pint ud.
Desuden kræver fremstillingen af disse såkaldte 'agrobrændsler' meget store industrilandbrug med rigelige mængder bioaffald.
Ifølge et dansk projekt er der måske en helt anden løsning. At lave biologisk brændstof ud af det organiske affald, som de rige industrilande er ved at drukne i.
Det kan være spildevandsslam, affald fra slagterier, restauranter, fødevareindustrien. Alt hvad der indeholder kulstof.
På SCF Technologies forsøgsanlæg i Herlev arbejdes der på tredje år med at kombinere viden om naturens allermindste grundsten, den såkaldte nano-teknologi, med energistyring.
Projektet skrider ifølge professor Bo Brummerstedt Iversen, afdelingen for materialekemi ved Århus Universitet, frem som planlagt.
Sammen med SFC og Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet, er han med i et treårigt projekt. Det støttes af statens forskningstank, Højteknologifonden.
Ved hjælp af en kemisk forbindelse omdannes organisk affald til bio-diesel. Det sker under højt tryk, der svarer til den proces, der skabte jordens oliereserver. SCF forventer, at der i Europa kan opstilles mere end 100 anlæg i Europa. Hvert anlæg kan behandle ét ton affald i timen.