05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Borgerne skal vide hvorfor vi strejker

- Borgerne skal vide hvorfor vi strejker

Torsdag, 17. april, 2008, 00:00:00

Der var ikke langt mellem de strejkende i Aalborgs gader i går. FOA-medlemmerne har forberedt sig længe

Ingen i Aalborg kan være i tvivl om, at det var i går, de offentligt ansatte indledte storstrejken. Hele dagen vrimlede de rundt i gaderne udstyret med selvlysende veste, t-shirts, skilte, bannere og røde hænder.
Ved ti-tiden indfinder de første medlemmer af FOA sig på Gl. Torv. 50 social- og sundhedsarbejdere fra Plejehjemmet Thomasminde vil lige kigge forbi, inden de bevæger sig videre ud i byen for at dele løbesedler ud.
- Vi vil være sikre på, at borgerne finder ud af, at det er i dag, konflikten starter. De skal også vide hvorfor, siger én af de strejkende fra plejehjemmet til Arbejderen.
I dagligdagen er de vant til at passe deres arbejde. De gør ikke så meget væsen af sig og bryder sig bestemt ikke om at skulle udtale sig til pressen. Da slet ikke hvis navnet skal med, og der skal tages et foto.
- Vi er meget, meget spændte. Vi har ventet længe på, at det her skulle ske, og så er det jo bare dejligt, at det er en landsdækkende strejke, vi er en del af, siger Helle, der ender med at fortælle, at hun hedder Christiansen til efternavn.
De har tydeligvis taget parolen om en aktiv konfikt til sig. Og de lyder meget faste i mælet, da de bliver spurgt om, hvor længe de vil kunne holde gejsten.
- Så længe det er nødvendigt.
Mobiliseringen startede allerede sidste år, og det var aktionsgruppen i Stor Aalborg Kommune, der satte det hele i gang, fortæller en af pigerne.
Aktionsruppen blev dannet i forbindelse med strejkerne rundt om i landet, og har siden stået for fire aktioner, hvor bedre løn og arbejdsvilkår har været i fokus.
- Selvom vi i dagligdagen gik og skummede og snakkede om, at nu skulle det have en ende, så var der ingen af os, der havde det overskud, der skulle til for at gøre noget ved det. Da så aktionsgruppen satte sig i bevægelse var det nærmest som at trykke på en knap. Vi fik det skub, vi havde brug for. Nu skal den have hele armen, lyder det.
Over middag overtager omkring 1000 strejkende medlemmer af Sundhedskartellet gadebilledet. Side om side går sygeplejersker, laboranter, jordmødre og alle de øvrige faggrupper fra kartellet syngende gennem byens gader og slutter af på Gl. Torv.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. apr. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:39

Indland