Hvis ¤¤Rød blok¤¤ skal vinde over VKO, er det nødvendigt med en politik, som peger frem imod et radikalt anderledes samfund, fastslår Enhedslisten op til sit årsmøde i weekenden

'Mere venstrefløj.'
Sådan lyder parolen for Enhedslistens årsmøde i den kommende weekend.
- Der sker i øjeblikket en venstredrejning af befolkningen. SF`s fremgang er et udtryk for det. Det er superpositivt. Men det er vigtigt at fremhæve, at den fremgang for venstrefløjen også skal bruges til at føre mere venstreorienteret politik, siger Johanne Schmidt-Nielsen, folketingsmedlem for Enhedslisten.
Hun suppleres af Frank Aaen, et andet af listens i alt fire medlemmer af Folketinget. Arbejderen har sat de to stævne til en snak om partiets situation op til årsmødet.
- Der er brug for, at venstrefløjen laver lidt mere kant. Folk skal kunne se klar forskel. Der er en række oplagte muligheder. For eksempel burde vi slå mere på, at uligheden i samfundet er vokset under den nuværende regering. Vi burde slå på kravet om mere lighed. Forslag om at fjerne topskatten er ikke lige med til at fremme den dagsorden, understreger Frank Aaen.
Han nævner klimapolitikken og sikkerhedspolitikken som andre områder, hvor venstrefløjen kan gøre en forskel.
- Omkring sikkerhedspolitikken er det ved at blive total konsensus. Alle partier på nær Enhedslisten står bag det der sker i Irak, og næsten alle står bag det, der sker i Afghanistan. Her mener Enhedslisten, at vi skal væk fra en sikkerhedspolitik baseret på krige og støtte til USA og i stedet deltage i FN`s fredsbevarende operationer.
Skal 'Rød blok' vinde over VKO, skal de have en politik, som markant adskiller sig fra den nuværende regerings, fastslår Frank Aaen.

Afdemokratisering
Socialdemokraterne og SF har i løbet af de seneste uger fremlagt en række punkter / pejlemærker som deres udspil til den politiske platform, som kan vælte Fogh af pinden. Enhedslisten har også nogle bud på, hvilke punkter der er afgørende for at markere den nødvendige kant til regeringen.
- Et helt afgørende spørgsmål er at sætte fokus på afdemokratiseringen af vores samfund. Vi ser for eksempel den omfattende privatisering, hvor der bliver solgt ud af den fælles ejendom til private, som det blandt andet sker med DONG. Borgerne mister indflydelse på helt essentielle samfundsforhold, når det fælles privatiseres. Det er en katastrofe, at alle partier på nær Enhedslisten accepterer den udvikling, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
- Det der sker i EU er også med til at afmontere demokratiet. EU har overtaget magten over skat, velfærd og den faglige politik. Alt sammen er underlagt markedet. Demokratiet handler om, at vi selv kan bestemme, hvordan vi vil indrette os, men den ret er taget fra os. Folketinget er i gang med at godkende en ny EU-forfatning, som stadfæster motoren i afdemokratiseringen nemlig EF-domstolen. Og det er kun Dansk Folkeparti og os, som sætter det spørgsmål på spidsen, tilføjer Frank Aaen.
- Markedet, globaliseringen og den private ejendomsret til produktionsmidlerne sætter snævre grænser for demokratiet. Vi skal komme med klare ideer til, hvordan samfundet kan laves om, konstaterer han.

Kæmpe krise
Debatten, om hvordan Enhedslisten i højere grad kan være med til at sætte den politiske dagsorden, kommer til at stå centralt på årsmødet, som starter Store Bededag. Men der vil også blive brugt tid på selvransagelse efter, at Enhedslisten har været igennem, hvad partiet selv betegner som sin hidtil største krise.
- Vi svævede jo omkring spærregrænsen, vi har ikke været så tæt på, siden vi kom ind i Folketinget, siger Frank Aaen.
Uenigheden i partiet var markant op til udskrivelsen af Folketingsvalget. Stridens kerne var opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid langt oppe på Enhedslistens kandidatliste.
- Der er ingen tvivl om, at mange spottede chancen for at få en mandatgevinst, hvis Enhedslisten røg ud af Folketinget, siger Frank Aaen i en kommentar til den omfattende kampagne, der blev kørt op i pressen omkring Asmaa Abdool-Hamid og hendes kandidatur.
- Vi var slet ikke forberedt på den diskussion, som opstillingen af Asmaa rejste, erkender Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun konkluderer, at debatten om Asmaa Abdol-Hamid tydeligt viste, at der er en hetz imod indvandrere og muslimer i det danske samfund.
- Derfor er det meget vigtigt, at vi tager diskussionen om inklusion, det er afgørende for at skabe et sammenhængende samfund, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Valget endte med, at Enhedslisten lige præcis klarede spærregrænsen og fik fire mandater i Folketinget mod tidligere seks.
Trods uenighederne var mange medlemmer aktive i valgkampen.
- Folk lagde simpelthen diskussionerne på hylden den dag, valget blev udskrevet, fortæller Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun synes faktisk, det er flot, at Enhedslisten fik fire mandater ind i en situation, hvor de stort set var dømt ude af alle politiske kommentatorer og kun fik negativ presseomtale.
- Det har givet en stemning af, 'at når vi kunne klare det her, kan vi klare hvad som helst.' Det har gjort os stærke.
Faktisk er der også blevet flere medlemmer i Enhedslisten i løbet af det sidste år. Der er i dag cirka 4570 medlemmer, omkring 300 flere end for et år siden.

Debat om religion
Begge de to folketingsmedlemmer vurderer, at stemningen i partiet er langt bedre nu, og at tingene er på vej fremad igen. Men de er ikke i tvivl om, at diskussionen om opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid og hovedbestyrelsens efterfølgende indkaldelse af et ekstraordinært årsmøde for at tage en fornyet stilling til hendes placering på listen, kommer til at fylde en del på årsmødet. Der er også lagt op til en diskussion om religion, fordi hele forløbet tydeligt har vist, at Enhedslisten ikke er afklaret om holdningen til religion.
Hovedbestyrelsen har fremlagt et beslutningsforslag, som slår fast, at Enhedslisten er et ikke-religiøst parti, men ikke et anti-religiøst parti.
'Religiøse mennesker - de være sig jøder, kristne, muslimer eller andet - er velkomne på alle niveauer i Enhedslisten, hvis de er enige i partiets politik og ikke forsøger at vinde opbakning til den med religiøse argumenter', hedder det i forslaget.
- Den her debat kommer selvfølgelig på grund af diskussionen om Asmaa, men under alle omstændigheder mener jeg, at det er fornuftigt at tage den diskussion nu, hvor religionen spiller en stadig større rolle i samfundet. Det har vi set omkring Muhammedtegningerne og med opprioriteringen af kristendomsundervisningen i folkeskolen, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
- Jeg tror, at vi lander på at gå ind for en total adskillelse af kirke og stat, men at folk har ret til at tro på det, de vil.
Nogle medlemmer har rejst spørgsmålet om hvorvidt Enhedslisten skal være minoriteternes parti eller bevægelsernes parti. Men ifølge Johanne Schmidt-Nielsen er de to ting ikke i modsætning til hinanden.
- Kampen for minoriteterne på den ene side og bevægelserne på den anden side hænger sammen, erklærer hun og tilføjer, at årsmødet i øvrigt vil blive præget af den igangværende overenskomstkonflikt.
Der vil være oplæg ved repræsentanter for de strejkende, diskussion af hvordan strejken kan støttes og om søndagen deltager de delegerede i demonstrationen for ligeløn i anledning af 100 året for kvinders valgret til kommunalvalg.