Politiets Efterretnings-tjeneste kan indsætte civile agenter uden først at spørge en domstol i sager om terrorisme. Nu foreslår en juridisk ekspert, at loven ændres

Der mangler klarere retningslinjer for brugen af civile agenter i sager om påstået terrorisme. Ifølge en af landets førende juridiske ekspert på området er der tale om en gråzone.
Det er landsdommer Jørgen Jochimsen, som foreslår at Folketinget ændrer loven. Som det er nu, skal domstolene ikke spørges først, når Politiets Efterretningstjeneste, PET, indsætter en civil agent i en terrorsag.
- Lige nu er det op til domstolene bagefter at regulere PET`s brug af civile agenter. For mig at se er det snarere en opgave for Folketinget at lave nogle retsregler om en kontrol, før agenten bliver brugt, siger Jørgen Jochimsen til Arbejderen.
Han har skrevet en lærebog samt flere kronikker og faglige artikler om de problemer, der kan opstå i forhold til retssikkerheden ved brug af civile agenter. En debat der især blussede op, da Folketinget i 2003 vedtog den såkaldte Rockerlov.
Hans kritik falder i kølvandet på den afgørelse, som Højesteret traf i sidste uge i den såkaldte Vollsmose-sag. Her mente forsvarerne, at PET`s civilagent i sagen var gået over stregen.
PET-agenten havde blandt andet indkøbt de kemikalier, som de dømte brugte til at fremstille sprængstof med, heraf nogle på eget initiativ. Alligevel blev de tre tiltalte dømt for at have anskaffet ingredienserne.
Ifølge Jørgen Jochimsen er det ulogisk, at brugen af civile agenter i terrorsager ikke på lige fod med telefonovervågning skal godkendes af en dommer.
- Der har man åbenbart ikke betænkeligheder af hensyn til at holde sagen hemmelig. Man blander jo alligevel domstolene ind på andre efterforskningsområder i terrorsager, så spørgsmålet er, hvorfor agentvirksomhed skal undtages, siger Jørgen Jochimsen.
Dansk Amnesty International har tidligere kritiseret den manglende domstolskontrol. Når PET først har fået tilladelse til at overvåge og aflytte en person, kan de uden kontrol udvide det til også at omfatte venner og familie.
Claus Juul fra Amnesty International understreger, at han ikke kan kommentere på Vollsmose-sagen, da organisationen ikke har haft adgang til bevisvurderingen.
- Men det havde været fint, hvis reglerne havde krævet, at PET spørger en domstol først, og at der er en løbende kontrol med, hvor langt man går, siger han til Arbejderen.
- Jochimsen har jo ret i, at hvis det regnes for meget indgribende at aflytte en person, så må det være lige så indgribende at sætte en person ind, som skal komme i folks hjem, slutter Claus Juul, Amnesty International.