Dansk Folkeparti støtter stramninger af dagpengereglerne, selvom det især går ud over de dårligst lønnede på arbejdsmarkedet
I dag skal forslaget om at skære retten til supplerende dagpenge ned fra 52 til 30 uger førstebehandles i Folketinget.
Forslaget er en del af den jobplan, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance blev enige om den 28. februar i år. Spændingen om udfaldet af dagens folketingsdebat er derfor ikke stor.
- Så skulle forligspartierne bag jobplanen blive enige om, at der alligevel ikke skal ske dagpengeændringer. Det anser jeg ikke for særlig realistisk. Jobplanen er jo indgået, og den er vi bundet af, siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, til Arbejderen.
Han kender godt argumenterne om, at det især vil ramme de dårligst lønnede på arbejdsmarkedet, og at det vil skabe mangel på arbejdskraft indenfor eksempelvis rengøring, ældrepleje, hotel og restauration.
Det har a-kassernes interesseorganisation AK-Samvirke dokumenteret. Samvirket har undersøgt antallet af fuldtidsjob på jobnet.dk indenfor flere brancher. Der viser sig at være et stort misforhold mellem antallet af arbejdsløse på supplerende dagpenge og udbuddet af fuldtidsstillinger på relevante områder.
For eksempel er der 1945 deltidsarbejdsløse indenfor køkken, hotel, restauration og kantine. De kan søge 679 fuldtidsjob. Indenfor rengøring, ejendomsservice og renovation ser det endnu værre ud. Her er der 2177 arbejdsløse, men kun 234 fuldtidsstillinger opslået.
Nærmest undskyldende siger det nordjyske folketingsmedlem:
- De forskellige fagforeninger har været utroligt passive i optakten til de her forhandlinger. I starten var det eneste, vi hørte, at der ville være nogle kunstnere og pædagoger, der ville få problemer. Det er jo svært at bruge som argument mod ændringerne.
Bent Bøgsted tror på, at arbejdsgiverne ændrer adfærd som følge af de nye dagpengeregler. De vil være nødt til at planlægge deres produktion anderledes, når der sættes begrænsninger på retten til at supplere løn med dagpenge. Endelig gør DF-ordføreren opmærksom på, at forligspartierne har lovet at følge udviklingen og gribe ind, hvis der viser sig at 'opstå uhensigtsmæssige konsekvenser'.
Der kan meget vel være flere dagpengestramninger på vej. Både dagpengeperiodens længde og variabel dagpengedækning er bragt i spil af arbejdsgiverorganisationerne. Som en konsekvens af, at de arbejdsløse er blevet pålagt at søge fire job om ugen for at leve op til rådighedsreglerne, klager nogle arbejdsgivere over, at de modtager 'useriøse henvendelser'. Det har de imidlertid midlet imod.
- De ledige skal miste retten til dagpenge i en periode, ligesom i andre tilfælde, hvor der er tale om manglende rådighed, foreslår Tina Honoré, der er konsulent i Dansk Industri.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Det Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278