Der 33 dunkle punkter i Lissabon-forfatningen, som først bliver afklaret, når den træder i kraft. Alligevel støtter et flertal i Folketinget traktaten

I dag andenbehandler Folketinget Lissabon-forfatningen. Et flertal af medlemmerne vil også støtte et ja til forfatningen, selvom de intet aner om indholdet af 33 områder i Lissabon-forfatningen.
De bliver nemlig først fastlagt, enten undervejs eller når forfatningen er vedtaget i alle EU-lande. Det fremgår af et hemmeligt notat fra det slovenske EU-formandskab.
Det er ikke ubetydelige områder, som Folketingets medlemmer ikke har kendskab til. Eksempelvis fastsætter Lissabon-forfatningen en stående komité for fremme af intern sikkerhed.
Men der er ingen statutter, det vil sige retningslinjer for komiteens arbejde, eller hvordan den skal sammensættes. EU skal oven i købet undersøge, hvilke metoder man skal anvende, når statutterne skal vedtages, og det skal de 'så hurtigt som muligt efter traktaten er trådt i kraft', skriver det slovenske EU-formandskab i notatet.
I artikel 71 hedder det: Der nedsættes en stående komité i Rådet, der skal sikre, at det operationelle samarbejde om den indre sikkerhed fremmes og styrkes i Unionen'. Komiteen skal 'lette samordningen af medlemsstaternes kompetente myndigheders indsat', hedder det videre.
Artiklen afsluttes med, at 'Europa-parlamentet og de nationale parlamenter holdes underrettet om arbejdet.
Justitsministeriet kender tilsyneladende ikke til, hvor processen står. I hvert fald kunne ingen i Ministeriet i går løfte sløret for, om processen overhovedet er gået i gang. Enhedslistens EU-ordfører, Per Clausen, mener ikke sagen er diskuteret i Folketingets Europa-udvalg, og ingen politiker har stillet spørgsmål om den, oplyser han til Arbejderen.
- Det er ført set, at der kan åbnes for nogle vidtgående tolkninger, når det gælder sikkerhed, siger Per Clausen.