Kanonudvalgets formand indrømmer både faktuelle fejl og vægtning af en bestemt demokratiopfattelse

Demokratikanonen har måske nok en del faktuelle fejl. Og der kunne godt være givet mere plads til andre demokratiopfattelser end den borgerlige. Men vi havde vores kommissorium at holde os til.
Sådan lyder svaret fra kanonudvalgets formand, historiker Knud J.V. Jespersen, på fagfolks kritik af regeringens demokratikanon.
- Der kan måske nok være, at der ikke er nogle socialistiske tænkere, eller at kommunisternes demokratiopfattelse ikke kommer til orde. Men der er et begrænset antal punkter, og vi var bundet af vores kommissorium, som var at lave en kanon for den demokratiopfattelse, der er bestemmende nu om dage, siger han til Arbejderen.
Konfronteret med antikhistoriker Torben Svendrups anklage om konkrete og forståelsesmæssige fejl i kanonens afsnit om antikkens Grækenland indrømmer udvalgsformanden, at der er sket et par smuttere.
- Det er jeg bestemt ikke begejstret for, og det retter vi selvfølgelig i netudgaven af kanonen, og når den skal genoptrykkes, lover han.
Knud J. V. Jespersen understreger, at det er udvalgets medlemmer, der har skrevet alle de 35 kanonpunkter, og at hele udvalget er ansvarlige for fejlene.
- Det har måske også noget at gøre med, at udvalget var sammensat, som det var. Vi var valgt mere ud fra et ønske om holdningsmæssig bredde end som ekspertudvalg, påpeger han.
Historikeren kan også godt forstå demokratiprofessor Tim Knudsens ønske om mere plads til historiens kamp for og uenigheder om demokratiet.
- Når man rejser en række lygtepæle langs historiens lange vej, er det klart, at man belyser bestemte områder. Derved bliver andre ladt hen i mørke, anfører Knud J. V. Jespersen.
Han mener, at den 16-årige gymnasieelev, der læser kanonen, får et debatoplæg om demokratiet snarere end en facitliste.
Når der for eksempel står i teksten, at venstrefløjen i dag er tilhængere af EU, gør det derfor ikke så meget, at det ikke er helt korrekt, mener han.
- Jeg håber, at den 16-årige gymnasieelev har nogle lærere, der er i stand til at spore ham ind på en kritisk læsning af kanonen, siger Knud J. V. Jespersen.

Den 12. marts blev regeringens demokratikanon offentliggjort. Den udgøres af følgende 35 tænkere, begivenheder og centrale tekster.

1. Demokratiets rødder2. Lighedstanken3. Magna Carta og Bill of Rights4. Jyske Lov og Erik Klippings håndfæstning5. Reformationen6. Den westfalske fred7. Baruch Spinoza8. John Locke9. Oplysningstiden10. Charles de Montesquieu11. Jean-Jacques Rousseau12. Den amerikanske forfatning13. Statsborgerskab og medborgerskab14. Trykkefrihed og samfundsdebat15. Den franske revolution16. N.F.S. Grundtvig17. Rådgivende stænderforsamlinger18. Alexis de Tocqueville19. John Stuart Mill20. Grundloven21. Den nationalliberale bevægelse22. Bonde- og højskolebevægelsen23. Arbejderbevægelsen24. Den kulturradikale bevægelse25. Kvindebevægelsen26. Systemskiftet27. Kanslergadeforliget28. Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden29. Demokrati under anden verdenskrig30. Hal Koch og Alf Ross31. Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention32. Folkeafstemningen om EF33. Salman Rushdie-sagen34. Murens fald35. Europatraktaterne
Find hele demokratikanonen på www.uvm.dk eller download den nedenfor.

Kanonudvalget
Integrationskonsulent Esma Birdi, skoleleder Lise Egholm, pædagogikprofessor Ove Korsgaard, sognepræst Kathrine Lilleør, filosofiprofessor Ole Thyssen, statskundskabsprofessor Peter Kurrild-Klitgaard og historikerne David Gress og Knud J. V. Jespersen (formand).
Peter Kurrild-Klitgaard og David Gress er tilknyttet den nyliberale tænketank Cepos.