Justitsministeriets forslag om at indføje forbud mod tortur i straffeloven møder hård kritik fra blandt andet Amnesty Danmark og FN

Selv om både Amnesty International Danmark, Dansk Retspolitisk Forening og Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre er glade for, at Danmark endelig indføjer et forbud mod tortur i straffeloven, er de ikke tilfredse med lovens udformning.
Det fremgår af høringssvarene i den betænkning, der danner grundlag for lovforslaget. De tre organisationer protesterer mod, at de fleste tortursager bliver forældet efter ti år. Kun hvis offeret dør af tortur, er der ingen forældelse.
FN`s Torturkomité har i sine anbefalinger til Danmark i 2007 anbefalet, at strafansvaret for torturhandlinger ikke skal kunne forældes. Justitsministeriets svar på kritikken er, at tortur 'som har karakter af forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse' ikke kan forældes i Danmark.
Men det er for nemt, mener Amnesty. Det kan ofte tage mange år, inden det bliver muligt for ofrene for tortur at anmelde deres bødler.
- Forslaget tager ikke højde for det virkelige livs realiteter. I praksis kan det med lethed tage mere end ti og 15 år at finde og pågribe en torturbøddel, siger foreningens generalsekretær Lars Normann Jensen.
De tre organisationer forstår heller ikke, at tortur ikke får sin egen paragraf. Det gælder ellers forbud mod terrorisme, kvindehandel og kvindelig omskæring.
Organisationerne undrer sig også over, at medlemmer af paramilitære styrker, vagtværn og sikkerhedstjenester ikke kan straffes efter loven. Endelig påpeger de, at loven undtager flere svage grupper. Det gælder socialt marginaliserede eller udstødte personer og grupper.