De offentligt ansatte skal bruge mere tid på administration, når store dele af kvalitetsreformen gennemføres med finansloven

Kontrol, dokumentation - og et brugerbetalt måltid mad i daginstitutionerne.
Det er hovedindholdet i den del af kvalitetsreformen, regeringen i sidste uge sikrede flertal fra Dansk Folkeparti og Ny Alliance til at gennemføre sammen med finansloven.
- Med finansloven for 2008 er store dele af kvalitetsreformen blevet sat godt i gang, og resten følger. Regeringens plan for modernisering af den offentlige sektor kan dermed sættes i værk. Den offentlige sektor indrettes, så den kan køre lidt længere på literen samtidigt med, at det bliver lidt sjovere at være offentligt ansat, erklærer finansminister Lars Løkke Rasmussen.
I alt er der afsat ti milliarder kroner i finansloven til kvalitetsreformen. Størstedelen af pengene udmøntes i forbindelse med de dele af reformen, der allerede er vedtaget i trepartsaftalerne.
Tilbage bliver reform for godt 2,5 milliarder. Økonom Henrik Herløv Lund fra Den Alternative Velfærdskommission giver finansministeren ret i, at det offentlige skal til at køre længere på literen, hvis forslaget vedtages.
I det endelige udspil er de få forslag, som ville komme borgerne direkte til gode, nemlig sparet væk, lyder hans skarpe kritik.
- Der var blandt andet et forslag om at afskaffe lukkedage i institutionerne. Det er nu blevet ændret til afskaffelse af 'løsrevne lukkedage', så nu kan institutionerne bare placere lukkedagene op til en ferie. Så var der et forslag om et dagligt, gratis måltid til børnene i institution - men forældrene kommer til at betale mere end 80 procent af den omgang, siger Henrik Herløv Lund til Arbejderen.
Finansministeren er dog ikke bekymret for, om kvalitetsreformen vil komme borgerne til gode. Ifølge ham er reformens ambition, at afbureaukratisering og ny teknologi skal være en hjælp i de offentligt ansattes hverdag.
- Reduceret stress og jag vil give bedre service til borgerne, forklarer han.
Men den køber Henrik Herløv Lund ikke. De dele af reformen, der vedtages med finansloven, er først og fremmest indføringen af mål- og resultatstyring i hele sektoren - fra regeringen, gennem kommunerne og ud på den enkelte institution, anfører han.
- Reformen sikrer ikke mindre bureaukrati, men giver tværtimod mere administrativt arbejde til de, der arbejder med borgerrettede ydelser. Og selv hvis det skulle give mindre stress i institutionerne at bruge mere tid på administrativt arbejde, bliver forældrene da stadig ramt af lukkedagene, påpeger Henrik Herløv Lund.
Det han i stedet ser i kvalitetsreformens bidrag til finansloven, er en gennemgribende markedsgørelse af den offentlige sektor.
- Det ses gennem den markedslignende resultatstyring, som er grundlaget for hele reformen, fastslår Henrik Herløv Lund.