Folketingets EU-partier har lavet en aftale om Lissabon-forfatningen, der åbner for, at et flertal i Folketinget kan opgive dansk vetoret på en lang række nye områder

Et stykke papir der kun gælder, så længe det enkelte aftale-parti ønsker det.
Sådan karakteriser Marlene Wind, ekspert i i EU- og folkeret, den EU-aftale, som alle Folketingets partier minus Enhedslisten og Dansk Folkeparti skrev under på den 21. februar.
- Aftalen er er håndslag på, at det her går vi nu ud og mener sammen. Men partierne kan jo ændre mening, de kan få en ny holdning, en ny europapolitik, en ny formand - der er rigtig mange ting, der kan ændre sig, og så er der juridisk ikke noget, der forhindrer et parti i at droppe aftalen, siger Marlene Wind til Arbejderen.
Sådan opfatter Kim Mortensen, EU-ordfører for Socialdemokraterne, ikke aftalen.
- Aftalen indgår som en del af betænkningen om det lovforslag, som skal ratificere Lissabon-traktaten. Så på den måde bliver den en del af loven, siger Kim Mortensen til Arbejderen. Han mener derfor, det vil være lovbrud at bryde aftalen.

Vetoret på hængebro
EU-aftalen berømmer Lissabon-forfatningen som 'en god traktat, som afklarer EU`s mål og opbygning og beføjelser.' Men en stor del af aftalen drejer sig om, at det gør Lissabon-forfatningen netop ikke: Den indeholder en gangbro, en 'passerelle' til yderligere afgivelse af suverænitet til EU, såfremt der er enighed om det i EU.
Derfor handler meget af EU-aftalen om, hvilke områder regeringen godt må gå med til at afgive yderligere dansk suverænitet på ved at opgive vetoretten, samt hvilke områder, der kræver enighed blandt aftalepartierne, før regeringen har lov til det.
Det sidste drejer sig om centrale dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken, samt direkte personskatter og harmonisering af indirekte afgifter. Desuden står der, at 'partierne vil vende sig imod EU-tiltag, der er i modstrid med konfliktretten'.

Nul folkeafstemning
Men hvis EU-aftalen ikke har juridisk gyldighed, står det tilbage, at regeringen kan afgive Danmarks vetoret på nye områder, såfremt der er flertal for det i Folketinget. Det vil ikke kræve nogen folkeafstemning. Og med aftalen har SF reelt også fraskrevet sig kravet om en folkeafstemning om selve Lissabon-forfatningen.
EU-aftalen åbner desuden for mange fortolkningsmuligheder. For eksempel står der, at Lissabon-forfatningen ikke indebærer skabelsen af 'en europæisk hær.' Selvom Lissabon-forfatningen åbner for, at der kan oprettes 'et fælles forsvar'.
- Men det er jo et definitions-spørgsmål: Hvad er et forsvar? Hvad er en hær? Det er igen et udtryk for, at denne her aftale er så tilpas løs, at man politisk kan bevæge sig, siger Marlene Wind.
Det samme gælder modstanden mod EU-indgreb i konfliktretten. Ifølge Kim Mortensen noget, Socialdemokraterne og SF har fået ind, fordi de er bekymret over Vaxholm-dommens konsekvenser.
Men det kan ikke bruges til at kræve EU`s eller EF-domstolens kompetencer ændret, vurderer Marlene Wind.
- Vaxholm-dommen fastslår jo, at konfliktretten er en grundlæggende rettighed i EU, så her er der ikke noget at komme efter.