EU skal holde nallerne væk fra konfliktretten og fagbevægelsen må finde fodslag for at sikre den danske model. Det var budskabet da LO-formanden var til debatmøde om Vaxholmdommen og truslen mod konfliktretten

af Hans Brinkmann
- LO er nødt til at vise flaget, hvis vi kan få lettiske arbejdere til halv løn, så er vi nød til at kæmpe, for så er vi presset på brødet. Det vil vi ikke finde os i, og vi er nød til at have LO i ryggen, lød opfordringen fra tillidsmanden på postkontoret i Valby, Lotte Tavlo på fyraftensmødet hos Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund i København onsdag i sidste uge.
- Vi er nød til at bryde radiotavsheden og fortælle medlemmerne, hvad det handler om. Det er bekymrende, hvis vi stikker hovedet i busken, lød en anden opfordring fra salen.
Det var en bekymret forsamling, som var mødt op for at diskutere EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Vaxholmsag med LO formand Harald Børsting og forhandlingssekretær i 3F, Klaus Lorenzen.
Begge var enige om, at EF-domstolens dom er en trussel mod konfliktretten.
- Efter dommen kan vi ikke mere sige, at 'nødderne knækker vi selv', sådan som LO og DA sagde i 1972. Domstolen har sagt: 'Vi kan vurdere konfiktretten.' De har tiltaget sig retten til at bedømme, hvornår en konflikt er lovlig, fordi det har betydning for det indre marked. Dermed er regeringens hovedforsvar for den danske model faldet sammen i første runde. Det er i strid med, hvad den danske regering og fagforeningerne altid har sagt, sagde Klaus Lorenzen.

De ømmeste punkter
Dommen har over 100 præmisser. Klaus Lorenzen udpegede de punkter, han mente gør mest ondt:
- Domstolen siger ja til at konflikte mod udenlandske firmaer, men kun for de rettigheder, som udtrykkeligt er nævnt i udstationeringsdirektivet. Vi må ikke gå ud over, hvad direktivet eller anden lovgivning kræver. Vaxholmdommen sætter grænser for, hvad vi må konflikte for. Og her bliver det lidt uhyggeligt. Direktivet nævner mindsteløn, men det har vi i Danmark overladt til parterne. Og dommerne siger, at de udenlandske firmaer skal kende lønnen, inden de kommer. De må ikke tvinges til 'tidsubegrænsede lønforhandlinger.' Det skal læses grundigt, for hvad betyder det for eksempel for akkorderne, sagde han.
- Betyder det, at vi skal til at lave selvcensur i overenskomsterne og skrælle dem af? Skal vi begrænse dem til få bestemmelser, så er der en række sociale ting, vi ikke kan stille krav om overfor udenlandske virksomheder. Og hvad betyder det for muligheden for at lave overenskomster med danske firmaer, hvorfor skal de gå med til en dyrere overenskomst? Nu danser vi videre, så godt vi kan. Vi skal ikke lave selvcensur, men dommen vil afføde stribevis af sager, hvor arbejdsgiverne vil fiske efter uklarheder, så de gradvist kan udhule fagbevægelsens muligheder for at konflikte, sagde Klaus Lorenzen.

Farligt farvand
LO formanden var enig med Klaus Lorenzen i udlægningen af EF-domstolens afgørelse.
- Der er ingen tvivl om, at den vil give os problemer. Vi meldte i LO ud fra dag et, at vi skal gøre som altid, vi skal møde arbejdsgiverne med krav om overenskomst. Men spørgsmålet er, hvor længe den strategi holder, sagde Harald Børsting.
LO forbundene har konstant 300 - 400 sager kørende med udenlandske arbejdsgivere.
- Jeg er mest bekymret for, at vi i morgen står med en dansk sag. Det vil betyde, at vi kan blive nødt til at suspendere en konflikt, indtil EF-domstolen har talt. Derfor handler det om, hvordan vi får lukket hullet hurtigst muligt. Der er ingen tvivl om, at danske advokater snart kan være klar med et koncept til arbejdsgiverne om, hvordan de kan få dømt en konflikt ulovlig, sagde han.

Nyttig arbejdsdeling
- Heldigvis er de centrale aktører: Regering, arbejdsgivere og lønmodtagere enige om, at vi skal gøre alt for at fastholde praksis. Men regeringens udgangspunkt er bestemt af, at vi holder det politiske pres på dem. Jeg er enig i det faglige formål med den underskriftsindsamling, der kører nu. Selvom jeg ikke tror det er den klogeste presbal, så skal vi fastholde et maksimalt pres på regeringen for en løsning, sagde han med henvisning til Fagligt Ansvar og LO Storbyernes underskriftsaktion 'Fingrene væk fra konfliktretten'.
Regeringen har sat et udredningsarbejde i gang, som LO er involveret i, det kan munde ud i lovinitiativer til efteråret.
Formanden for bygningsgruppen i TIB afd. 9, Palle Bisgaard, advarede mod at stikke hovedet i busken.
- Vi skal fortælle medlemmerne, hvad det handler om allerede nu. Der skal være pres på, både på de bonede gulve og på arbejdspladserne. Arbejdsdeling er godt, de lokale fagforeninger skal skabe opmærksomhed om problemerne, men vi skal fremstå som en enig fagbevægelse bag kravet om en løsning. Vi skal gøre det klart for regeringen at uden en løsning, så har det konsekvenser, sagde han.
- Det er fint nok med udredning og politisk pres, men vi skal gå på to ben. Vi må rejse en faglig og politisk styrke på arbejdspladserne. Vi har jo eksempler på, at hvis vi står sammen, så kan vi godt sikre, at arbejdet udføres af organiserede svende og til en ok-løn. Vi strejkede jo også før vi fik strejkeretten - det var derfor vi fik den, sagde Mattias Tesfaye

Vi skal ikke glide af
- Den nuværende retstilstand skal bibeholdes, det skal vi ikke glide af på. Ingen har den endelige løsning på udfordringen, vi skal bruge de værktøjer vi hele tiden har brugt. Og det I gør på arbejdspladserne og i fagforeningerne er et glimrende bidrag. Det er fornuftigt med en arbejdsdeling, hvor det politiske pres fra arbejdspladserne opretholdes, mens vi i LO forhandler og lægger pres på regeringen. Det er nyttigt at holde fast i diskussionen, så vi ikke ender i en teknokratisk løsning, vi ikke kan bruge til noget, sagde Harald Børsting.
Klaus Lorenzen mente at spore en ny kampgejst i fagbevægelsen.
- Vi skal ikke acceptere, at der kan arbejdes på andet end lige vilkår. Og der er kampvilje og en enighed i fagbevægelsen om, hvordan det her skal håndteres. Fagbevægelsen er blevet mere aktivistisk i sit forsvar for vores rettigheder, sagde han.

Uspiselige løsninger
Oplægsholderne var enige om at afvise en række af de løsninger, som dommen umiddelbart kunne friste til.
Udstationeringsdirektiver taler om en lovbestemt mindsteløn, og i mange EU-lande er overenskomsterne almengjort ved lov.
Klaus Lorenzen advarede mod at inviterer politikerne indenfor ved forhandlingsbordet.
- Jeg er voldsomt imod almengørelse, hvis vi inviterer politikerne ind, så vil de også blande sig. Men vi må tage diskussionen, så vi kan skærpe argumenterne imod det, sagde han.
- Der er ingen af de løsninger, jeg holder af. Her er jeg mindst lige så kritisk som Klaus. Almengørelse og mindsteløn vil undergrave vores muligheder for at organisere folk til fagbevægelsen, sagde Harald Børsting.
Klaus Lorenzen pegede i stedet på, at der er brug for et femte forbehold i EU, hvor Danmark får forbehold for arbejdsmarkedspolitikken.
- Mange siger, at det er urealistisk, men måske er det den nemmeste løsning. Medlemslandene har i forvejen alle mulige forbehold. Så det er et spørgsmål om politisk vilje, sagde han.

Artiklen har tidligere været bragt på www.fagligtansvar.dk