Hvordan kan drabsplaner mod en enkelt person blive til et anslag mod hele rigets sikkerhed?Det undrer mange juridiske eksperter

Det har vakt opsigt blandt advokater og andre juridiske eksperter, at to tunesere med dansk opholdstilladelse skal udvises af landet uden at få deres sag for en domstol. Ifølge PET har de to sammen med en dansk-marokaner planlagt et 'terrorrelateret drab' på en dansk bladtegner.
Derfor blev de to udlændinge varetægtsfængslet tirsdag den 12. februar uden grundlovsforhør. Politiet fortalte dem samtidig, at de er udvist af Danmark, da de anses som værende 'til fare for statens sikkerhed'.
Ifølge PET blev de tre anholdt efter 'længere tids overvågning'. PET anmodede derefter justitsministeren om at få integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til at udvise de to.

Mørkelagt sag
Med terrorloven fra 2002 blev det muligt, at gennemføre den slags administrative udvisninger uden at sagen kommer for en domstol. Der blev samtidig åbnet for en meget bred fortolkning af begrebet 'statens sikkerhed'. Hverken de anklagede eller deres forsvarere i den aktuelle sag har fået at vide, hvad PET bygger sin vurdering på. Sagen er totalt mørkelagt.
- Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention protokol 7, artikel 1, så er det faktisk i orden at udvise personer, som man vurderer, er en trussel mod den nationale sikkerhed. Men spørgsmålet er, hvornår er det en trussel for den nationale sikkerhed, og hvornår er det en individuel trussel? Er mordplaner mod et enkelt individ en national trussel? Den vurdering tager man bare i et lukket forum, og det sætter individets retssikkerhed under pres, siger Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettigheder. Han finder det dybt bekymrende, at udvisningerne ikke bliver vurderet af en uafhængig instans.
Formanden for Advokatrådet, Sys Rovsing kalder grundlaget for udvisningen af de to tunesere for 'tyndt', med mindre PET har andre beviser i sagen. Og det kan hun af gode grunde ikke udelukke.
- Et af problemerne ved det her er jo, at vi ikke kan komme til at kommentere på det, fordi det hele er så hemmeligt, siger hun til Arbejderen. Hun mener, at der skal være planer om at myrde et medlem af kongehuset eller landets øverste ledelse, før det kan betegnes som værende til fare for hele statens sikkerhed.
Den opfattelse deles af lektor Jonas Christoffersen, Københavns Universitet. Han forstår heller ikke, hvordan planer om at myrde en civil kan opfattes som en trussel mod Danmark.
- Jeg har meget svært ved at se, hvordan mordet på en dansk bladtegner udgør en fare for statens sikkerhed, siger han til Avisen.dk.
Jonas Christoffersen mener, at PET er på tynd is, når de gør en trussel mod en privatperson til en trussel mod staten.
- Formålet må have noget med staten at gøre, og ytringsfriheden på en avis har ikke i juridisk forstand noget med statens sikkerhed at gøre.

Gummiparagraf
Advokat Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening, kalder bestemmelsen i terrorloven for en 'kæmpe gummiparagraf'.
- Desværre har man den i mange lande, og i Danmark har man et eller andet sted haft den lidt ureguleret. Det er altid noget det nu kommer frem sort på hvidt, hvad den kan bruges til, siger Bjørn Elmquist til Arbejderen.
- Som forsvarsadvokater har vi i mange år mistænkt den for blive misbrugt til forskellige ting. Sager der lige pludselig fik en besynderlig afslutning, som ingen forstod en lyd af, siger han.
Han finder det også grotesk, at politiet sigter tre mænd for at planlægge et mord, men ikke vil gå til domstolen for at få dem dømt.
- Det giver en usikkerhed i, hvordan loven fungerer, også for danskerne selv. Vi deler jo dog på godt og ondt vilkårene i samfundet med de andre, og vi skal også kunne holde ud at se os selv i spejlet. Det synes jeg ikke vi kan med sådan en bestemmelse.