Undervisningsministeren indrømmer besparelser på uddannelsessystemet, men nægter at forholde sig til, hvor der skal spares

4-500 millioner mindre i budgettet vil give besparelser på grunduddannelserne. Det indrømmede undervisningsminister Bertel Haarder tirsdag på et åbent samråd. Samrådet behandlede de nedskæringer regeringens finanslovsforslag lægger op til på ungdomsuddannelserne og de korte og mellemlange videregående uddannelser.
- Man må tage fra noget af det gamle for at skabe noget nyt. Sådan tror jeg han sagde ordret. Der var bare ingen af os, der lige kunne få øje på, hvad der er, der skabes, siger Julie Manley, formand for Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS), til Arbejderen.
Hun overværede samrådet sammen med repræsentanter fra blandt andet gymnasieeleverne, lærerstuderende, socialrådgiverstuderende og sygeplejestuderende.
- Vores fælles konklusion var, at vi bliver spist af med dårlige undskyldninger. Selvom Bertel Haarder påstår, at der aldrig er sat så mange penge af til uddannelsessystemet som nu, er det ikke penge, vi ser på uddannelsesstederne. Det var tydeligt på ministerens svar, at han ikke kender til virkeligheden derude, mener Julie Manley.
For professionshøjskolernes vedkommende - altså uddannelsessteder som pædagog- og lærerseminarier, social- og sundhedsarbejderskolerne og lignende - har Rektorforeningen regnet ud, at de samlede besparelser vil udgøre cirka seks procent af skolernes samlede budget.
En del af besparelserne sker via taxametersystemet, og derfor bliver de skoler, der i forvejen har et lavt optag, ramt ekstra hårdt.
Samtidig betyder den sene fremlæggelse af finanslovsforslaget, at uddannelsesinstitutionerne allerede har lagt deres budgetter, og nu skal hente 2008-besparelserne hjem på omkring et halvt år.
På samrådet bad Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen efter opfordring fra Rektorforeningen Bertel Haarder pege på, hvor han konkret forestiller sig, hvor der skal spares.
- Det ville han ikke, og det kan jeg sådan set godt forstå. Der er nemlig ikke flere steder man kan spare på institutionerne, siger Johanne Schmidt-Nielsen til Arbejderen.
En del af finanslovsforslaget for de mellemlange videregående uddannelser er, at de hvert år skal sætte en procent af deres taxametertilskud af til en opsparing, som kan udbetales 'hvis konjunkturen tillader det'.
Derfor fastholdt undervisningsministeren på samrådet, at det ikke er en besparelse. Men uddannelsesorganisationerne tvivler på, at de nogensinde får pengene at se igen.
- 'Hvis konjunkturen tillader det', er et meget vidt begreb. Og uanset, om de bliver udbetalt eller ej, betyder det, at man ikke kan budgettere efter dem, forklarer Julie Manley.
Enhedslisten afkrævede på samrådet en garanti fra Bertel Haarder for, at de opsparede penge vil komme til udbetaling.
- Det kunne han naturligvis ikke give, det ligger jo i forslaget. Så kan han snakke alt det han vil om opsparing. Det her er altså det, vi andre plejer at kalde besparelser, fastslår Johanne Schmidt-Nielsen.
Ikke kun uddannelsesstederne under Bertel Haarder står for skud i regeringens finanslovsforslag. Også på universiteterne skal der skæres drastisk, og derfor var det i går videnskabsminister Helge Sanders tur til at stå skoleret i et åbent samråd.