Unge fra Nørrebro har skrevet et brev til resten af Danmark. De møder forståelse for deres version af årsagen bag urolighederne hos SSP- og gadeplansarbejdere

Konstant diskrimination og manglende væresteder er baggrunden for de uroligheder, der siden sidste uge har bredt sig fra Nørrebro til resten af landet.
Det skriver de unge fra Indre Nørrebro nu i et åbent brev til resten af Danmark, som Politiken har publiceret.
Og meget tyder på, at de unge kan have ret i deres anklager om overgreb og diskrimination fra politiet, mener SSP-arbejder på Hellig Kors Skolen på Nørrebro, Klaus Mygind.
Indre Nørrebro er en af politiets såkaldte visitationszoner, og det betyder, at politiet kan visitere de unge uden begrundet mistanke, fortæller han.
- Politiet har to sideløbende indsatser, mod narko og knive, så visitationerne er ret hyppige. Samtidig er de ofte krænkende, som når de unge bliver bedt om at klæde sig af. Det tror jeg mange af de unge er trætte af, siger Klaus Mygind til Arbejderen.
Han peger på, at de betjente der patruljerer i visiteringsindsatserne kommer ude fra, og ikke har samme kendskab til og respekt i lokalmiljøet som SSP-arbejdere og gadeplansarbejdere.
- De virker lidt som en hund i et spil kegler og er tit med til at optrappe en konflikt. Beboerne på Nørrebro oplever, at politiet er meget massivt tilstede, når de optrapper og svære at få fat i, når der er brug for dem, understreger Klaus Mygind.
Den konkrete episode, der antændte protesterne - et politiovergreb på en ældre, palæstinensisk mand - ser Klaus Mygind som et tydeligt eksempel på de problemer, der opstår, når politiet ikke kender områdets beboere godt.
I brevet erkender de unge, at optøjerne er gået for vidt, og lover at standse i håbet om respekt fra politi og medier fremover.
Men at de føler, at de må gribe til gadekampe for at blive hørt, skyldes lang tids forgæves forsøg på at råbe kommunen og politiet op, mener formand for fædregruppen på Indre Nørrebro, Khalid Alsubeihi.
- Når man klager over politiets opførsel eller anmelder et overgreb, bliver det næsten aldrig taget op, hvis man kommer fra Nørrebro og har anden etnisk baggrund end dansk. Det har jeg set mange eksempler på, siger han til Arbejderen.
Samtidig har Københavns Kommunes massive nedskæringer på den forebyggende indsats henvist de unge til at opholde sig på gaden.
På Nørrebro blev alene sidste år to ungdomsklubber og et opsøgende værested lukket eller beskåret.