Danske Skoleelever vurderer, at cirka halvdelen af alle folkeskoler har problemer med undervisningsmiljøet

af Morten Baunegaard Danielsen, erhvervsprakant på dagbladet Arbejderen
Efter Danske Skoleelevers vurdering er undervisningsmiljøet et stort problem i folkeskolerne. De mener, at den nuværende lovgivning skal ændres, så den er mere konkret og hjælper eleverne mere.
- Vi mener, at det er et rigtigt stort problem. Der har været undersøgelser, som viser, at cirka halvdelen af alle danske skoler har problemer med undervisningsmiljøet. Mange skole har for eksempel fugtskader, som fører til skimmelsvamp og problemer med indeklimaet, siger Anemone Birkebæk, formand for Danske Skoleelever (DSE) til Arbejderen.
Under valgkampen kørte DSE en kampagne for et bedre undervisningsmiljø. Organisationen ønsker blandt andet at få indført en mulighed for sanktioner, hvis skolerne ikke overholder undervisningsmiljøloven.
- Altså en lov er ikke en lov, før man kan håndhæve den. Det skal kunne bevises, at loven ikke er overholdt - og der skal være konsekvenser deraf. Hvis arbejdspladser ikke overholder arbejdsmiljøloven, bliver de afspærrede, eller i værste fald lukket. De samme sikkerhedsmæssige forsikringer skal elever have, mener Anemone Birkebæk.
Danske Skoleelever mener også, at der skal være en klassekvotient på maksimalt 22 elever samt bedre hygiejne, belysning og indeklima på skolerne.
- Der er mange nedslidte skoler, som ikke lever op til det loven kræver. De nedslidte skoler er godt spredt ud over hele landet, men der er en tendens til at der er flere i de større byer, siger Signe Rieland, næstformand for Danske Skoleelever.

Københavns skoler
For eksempel har Københavns Kommune 20 nedslidte skoler ud af i alt 65 folkeskoler. Det gør København til den kommune, der har flest nedslidte skoler.
Matthæusgade Skole på Vesterbro er en af de nedslidte, og det har heller ikke gjort det nemmere, at den nu skal sammenlægges med en anden skole.
- Der er nogle ting på vores skole, som ikke er helt gode endnu, vores billedkunst lokale er meget dårligt, og det er ikke alle borde og stole som er nye. Der er da nogle få ting, som er blevet ændret, som vores toiletter og fysiklokale, siger Aishah Hussain, elevrådsmedlem fra syvende klasse på skolen, til Arbejderen.
- Det jeg tror er problemet, er at der mangler penge. I går faldt der en dør af og i stedet for at bruge penge på at reparere den, satte vi den op igen, den sidder der, men mere usikkert end før, tilføjer Muhamed Canpolat, der også er elevrådsmedlem fra syvende klasse.
- Man kan godt mærke, hvis man kommer fra et nyt til et gammelt lokale. I nogle af de gamle lokaler er der dårligere klima, der kan være en radiator, som ikke fungerer, eller der lugter. På andre skoler har vi hørt om mug, men det er der ikke på vores skole.
En af grundene til, at der mangler penge på Matthæusgade Skole, er, at nogle de penge som skulle have blevet brugt på forbedringer, bliver brugt til sammenlægningen, forklarer en lærer på skolen.
Det er sværere at få gjort ordentligt rent på de nedslidte skoler. Københavns Kommune har for eksempel installeret højteknologiske vaskemaskiner og nye mobber, som sparer tid og penge ved rengøringen på skolerne.
- Men vi har mange nedslidte skoler, hvor der ikke er gjort noget med gulvene i årevis. Nogle steder er gulvene så ru nu, at det er helt uhyggeligt. Det gør det svært at trække mopperne hen over gulvet. Men på nyere og vedligeholdte skoler kører det godt, siger Hanne Glitter, faglig sekretær i rengøringsassistenternes fagforening FOA København til fagbladet Folkeskolen.

lærerne
Omkring skolernes undervisningsmiljø siger Danmarks Lærerforening (DLF):
- Nogle af de store problemer, som vi har, er indeklimaet. Indeklimaet er, om der er for varmt eller koldt, er der vinduer, om bygninger er nedslidte, om der er svampeangreb som skimmelsvamp. Der er ikke nok planlægning, heller ikke nok vurdering og ikke nok handling på problemet, siger Jørgen Bruun Christensen, fra Lærerforeningen til Arbejderen.
Selvom vi her i DLF ikke synes, at arbejdsmiljøloven skal gælde for elever, kunne man jo sige, at siden lærerne hører ind under arbejdsmiljøloven, burde vi ikke have det her problem. Fordi hvis arbejdsmiljøloven blev overholdt på de steder, hvor lærerne arbejder, som er klasselokalerne, burde der jo komme sanktioner, fortsætter han.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) blev oprettet i 2001, hvor loven om undervisningsmiljø trådte i kraft.
- Hvis undervisningsmiljøloven engang skal tages op til revision, vil DCUM gerne foreslå politikerne, at der i loven blandt andet skal indgå:
* Om der skal flere rettigheder til elever og studenter.
* Om undervisningsmiljøvurderingen skal indberettes til DCUM.
* Og om der skal være et minimumskrav for undervisningsmiljøstandarder på de danske skoler, siger Ole Juhl, centerleder for Dansk Center for Undervisningsmiljø til Arbejderen.

Morten Baunegaard Danielsen fra 9. klasse på Høng Privatskole har været i en uges erhvervspraktik på Arbejderen.

Det mener eleverne
- 49 procent af eleverne fra 4.-10. klasse synes ikke, at toiletforholdene på skolen er i orden.
- Cirka en femtedel af eleverne i 4.-10. klasse synes ikke, at klasselokalet, pladsforholdene og indretningen er i orden.
- 45 procent af eleverne i 4.-10. klasse oplever problemer med rengøring på skolen.
Kilde: Rapport om elevernes syn på undervisningsmiljøet fra Dansk Center for Undervisningsmiljø 2007.