Et flertal i Folketinget er parat til at sige ja til en EU-forfatning, som ikke indeholder klare grænser for den kommende EU-præsidents og EU-udenrigsministers magt

Det er endnu ikke afklaret, hvilke magtbeføjelser Unionens kommende præsident og udenrigsminister vil have i forhold til den formandskabs-trio, der i dag er øverste organ for EU. Det skriver Udenrigsministeriet i et svar til Folketingets Europaudvalg.
'Lissabon-traktatens bestemmelser om de to nye embeder indeholder ikke en detaljeret regulering af deres virke, herunder i forhold til de nationale formandskaber,' hedder det i svaret.
Den EU-forfatning, som et flertal i Folketinget allerede har afgjort, at de vil stemme ja til om en måneds tid, indeholder dermed nærmest en blankocheck til den kommende EU-præsident og -udenrigsminister.
Spørgsmålet om EU-præsidentens og -udenrigsministerens konkrete magtbeføjelser er i øvrigt ikke det eneste uklare punkt i den nye EU-forfatning, påpeger Ditte Staun talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
Hun henviser til et fortroligt dokument, som er lækket fra det slovenske EU-formandskab. Her er afklaringen af magtbeføjelserne til indehaverne af de to nye EU-topposter blot et blandt over 30 punkter, hvor vigtige afgørelser sættes på dagsordenen straks efter EU-landenes ratifikation af Lissabon-traktaten.
- Dokumentet rejser en lang række spørgsmål, som Folketingets medlemmer bør få afklaret, inden de tager stilling til ratificeringen - herunder for eksempel hvilken magt, rolle og løn EU-præsidenten skal have, siger Ditte Staun.
- Og hvad der er endnu vigtigere: Det sætter fokus på betydningsfulde problemer med Justitsministeriets redegørelse om, hvorvidt traktaten betyder suverænitetsafgivelse efter grundlovens paragraf 20, understreger Ditte Staun.
- Vi kræver sagen undersøgt til bunds. Dette bekræfter kun, at EU-forfatningen ikke er noget politikerne skal haste igennem mere eller mindre ubeset. Det er en sag, som befolkningen bør spørges om ved en folkeafstemning, siger Ditte Staun.
En af de ting, der allerede står fast, er, at Danmarks rolle i FN`s Sikkerhedsråd er udspillet, når det drejer sig om spørgsmål, som EU har fastlagt en holdning til. I de tilfælde
skal Danmark ifølge den nye EU-forfatning træde til side og anmode Sikkerhedsrådet om, at det lader EU-udenrigsministeren - i den nye EU-forfatning kaldet 'Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik', fremlægge Unionens holdning.