Torsdagens samråd på Christiansborg om de danske konsekvenser af Vaxholm-dommen afslørede bred politisk bekymring - og en Hjort på tværs

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen startede med at lægge sig ned som et lam, da et samlet Europa- og Arbejdsmarkedsudvalg torsdag havde kaldt ham i samråd om konsekvenserne af EF-domstolens dom i Vaxholm-sagen.
Forinden havde en delegation fra Byggefagenes Samvirke trukket de foruroligende konsekvenser af dommen, samt den polske arbejdsrets underkendelse af danske fagretlige afgørelser, op for politikerne i udvalgene:
Det vil blive umuligt at konflikte for at få tegnet overenskomster på dansk niveau med virksomheder fra andre EU-lande, der selv medbringer arbejdskraften.
Selv i de tilfælde, hvor en udenlandsk virksomhed alligevel går med til at betale deres udstationerede ansatte løn efter dansk overenskomst, kan virksomheden blot kræve pengene tilbagebetalt i hjemlandet. Det har den polske arbejdsret dømt en tidligere ansat i et polsk firma til, og flere sager er på vej, advarede byggefagsdelegationen.

Vi skal rette ind efter EU-dom
Claus Hjort Frederiksen fulgte delegationens foretræde via en storskærm udenfor mødelokalet. Da han selv trådte ind for at deltage i samrådet, startede han med at lægge op til, at vi i Danmark bare må indrette os efter det, EU beslutter.
Ifølge beskæftigelsesministeren er det fortsat helt uklart, hvad Vaxholm-dommen, som har underkendt svenske byggefagforeningers ret til at konflikte for at få overenskomst med et lettisk firma, betyder for den danske aftalemodel og den helt centrale konfliktret.
Det skal et kommende udredningsarbejde i et udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter uvildige eksperter og repræsentanter for de relevante ministerier afgøre før sommerferien, meddelte Claus Hjort Frederiksen.

Sådan er vilkårene i EU
Ved samrådet gav ministeren også sit bud på, hvad undersøgelsen skal munde ud i.
- Deltagerne i det kommende udredningsarbejde skal nærmere undersøge, hvordan man kan opnå det nødvendige niveau af gennemsigtighed i overenskomsterne for at leve op til EF-domstolens konklusioner i Lavalsagen, sagde han.
- Vi havde da foretrukket, at EF-domstolen havde fulgt den danske og den svenske regerings fortolkning. Men at EF-domstolen ind imellem kommer til et andet resultat end det, vi fra dansk side ønsker, det er jo, om man så må sige, et vilkår for at være med i det europæiske fællesskab, fortsatte Claus Hjort Frederiksen.
Det var dog ikke et vilkår, som alle i de to udvalg var parate til at acceptere. Ikke blot Line Barfod og Morten Messerschmidt fra Folketingets to EU-modstanderpartier, men også SF`s og Socialdemokraternes udvalgsmedlemmer krævede en klar udmelding om, hvad regeringen har tænkt sig at gøre, hvis det viser sig nødvendigt at få ændret i EU-retten for at bevare den danske konfliktret.

Men vi vil bevare så meget som muligt
Claus Hjort Frederiksen nægtede dog at forholde sig direkte til 'dette hypotetiske spørgsmål' - og slet ikke til konkrete svar på det. Men han endte dog, efter hårdt pres, med at give den indrømmelse, at udredningsarbejdet også kan omfatte dén problemstilling.
- Mit udgangspunkt er, at vi skal bevare den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder konfliktretten, så ubeskåret som muligt, føjede beskæftigelsesministeren til, uden at det dog syntes at have større beroligende effekt på forsamlingen. Og slet ikke på delegationen fra de københavnske byggefag, der fulgte med i samrådet via en storskærm udenfor mødesalen.

Lissabon og Vaxholm
Fra både Enhedslistens og Dansk Folkepartis side blev der under samrådet stillet krav om, at den endelige danske godkendelse af den nye EU-forfatning - den såkaldte Lissabon-traktat - blev gjort betinget af en garanti for konfliktrettens fortsatte beståen. Det krav forholdt Claus Hjort Frederiksen sig slet ikke til.
Europaudvalgets formand, socialdemokraten Svend Auken, pegede dog på, at det ville være noget lettere at få en sådan garanti før en ratificering af traktaten, og opfordrede til en 'energisk fortolkning' af tidsfristen for udredningsarbejdet, så det spørgsmål kunne afklares før ratificeringen.

Udredningen
Det udredningsarbejde, beskæftigelsesministeren har iværksat om de danske konsekvenser af Vaxholm-dommen, skal 'analysere konsekvenserne af dommen og komme med forslag til, hvilke initiativer der kan være nødvendige for bedst muligt at sikre den danske arbejdsmarkedsmodels forenelighed med EU-retten.'
Deltagerne i udredningsarbejdet er arbejdsmarkedets parter samt eksperter fra de relevante ministerier.