Finansloven grønthøster alle ministerier for én procent af driftsudgifterne. Det vil blandt andet forringe ungdomsuddannelserne. Fælles modstand fra studerende

Finansminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede i går et finanslovsforslag, der pålægger alle ministerier at skære én procent af dette års driftsudgifter ud af budgettet.
Ifølge finansministeren går det så godt, at det er nødvendigt at gemme pengene til bedre tider, og i øvrigt er det så lidt, at det næsten ikke vil kunne mærkes blandt landets almindelige borgere.
Men den holder ikke, advares der om fra flere sider. For eksempel skal gymnasierne i år skære 140 millioner kroner ud af driftsbudgettet.
- Det vil betyde helt konkrete forringelser - kvaliteten vil simpelt hen falde, siger Gry Möger Poulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS.
- Der vil blive færre valgfag, flere elever i klasserne, flere 'lærerfri timer'. Og det vil igen få flere elever til at droppe ud, for alle undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem hvor meget tid, lærerne har til den enkelte elev, forklarer hun.
Det er ikke kun gymnasieeleverne, der rammes af grønthøsteren, det gør alle uddannelser bortset fra folkeskolen, understreger Gry Poulsen overfor Arbejderen.
- Derfor er vi også ved at forberede et møde for alle elev- og studenterorganisationer her i løbet af ugen, hvor vi kan diskutere, hvad vi kan gøre for at forhindre dette her, siger Gry Poulsen.
Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes rektorforening, bekræfter overfor Arbejderen, at Løkkes grønthøster vil få alvorlige konsekvenser for landets gymnasier.
- Allerede i det finanslovsforslag, regeringen præsentere før valget, blev der lagt op til at vi skulle spare 90 millioner kroner i år. Nu betyder grønthøsteren, at der kommer 50 millioner kroner oveni. Og så er vi altså inde og røre ved kerneydelserne, forklarer Peter Kuhlman.
- 85 procent af vores udgifter går til løn. Resten til bøger, efteruddannelse, varme med mere. Og her har vi allerede sparet, hvad spares kan. Så er der kun tilbage at skære i undervisningen. Jeg kan ikke se, hvordan det harmonerer med det undervisningssystem i verdensklasse, regeringen taler om, siger Peter Kuhlman.
- Vi er også langt fra målsætningen om at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Vi er på vej ned mod 85 procent, og dette her vil trække yderligere ned, advarer formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening.