Vaxholm-dommen kan få betydning for den danske retstilstand, fremgår det af en juridisk redegørelse fra Beskæftigelses-ministeriet. Større udredningsarbejde på vej

'Det vurderes, at afgørelsen kan få betydning for den danske retstilstand.'
Det skriver regeringens jurister i en redegørelse om Vaxholm-dommen, som beskæftigelsesministeren netop har sendt til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg.
Redegørelsen er forsigtig med at bedømme, nøjagtig hvilke konsekvenser Vaxholm-dommen kan få for det danske arbejdsmarked. Det skal et kommende udvalgsarbejde med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, myndighedsrepræsentanter og uvildige eksperter grave sig frem til.
I Vaxholm-dommen siger EF-domstolen, at man ikke kan stille krav til udstationerende virksomheder ud over de minimums-bestemmelser, der er opridset i EU`s udstationeringsdirektiv.
Derfor er der ifølge regeringens jurister brug for at overveje, hvilke krav man overhovedet kan stille til en udstationerende virksomhed i Danmark, hvis kravene går videre end de minimumsbestemmelser, der står i udstationeringsdirektivet.
Ph.D.-stipendiat Klaus Pedersen vurderer, at dommen kan få meget vidtrækkende konsekvenser. Han arbejder med området på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.
- Det er ikke blot spørgsmålet om, hvorvidt de nuværende 20.000 - 30.000 udstationerede arbejdere fra Østeuropa skal arbejde på østeuropæiske overenskomster eller ej. 'Entreprenante' danskere vil hurtigt kunne se fidusen i at oprette et firma i for eksempel Letland og så kræve arbejde i Danmark udført efter lettisk overenskomst.
Det er i værste fald, det kan gå sådan. Og det sidste ord er næppe sagt med Vaxholm-dommen, vurderer Klaus Pedersen.
- Dommen går meget længere end tidligere domme på området - måske for langt, i forhold til EU-retten, understreger Klaus Pedersen overfor Arbejderen.
Problemet er imidlertid, at det er EF-domstolen selv, der definerer hvad der er EU-ret. Og skal man tage dommen for pålydende, vil det blive meget svært for dansk fagbevægelse at kræve, at udstationerende virksomheder indgår fuld overenskomst.
- For eksempel skal der ifølge dommen være nogle helt klare, generelle mindsteløns-bestemmelser for overhovedet at kunne forhandle løn med disse virksomheder. Alternativet er en egentlig mindsteløns-lov, som man har det i andre EU-lande, siger Klaus Pedersen.
- Men det vil så være et spørgsmål, om man overhovedet kan konflikte for en løn, der ligger over mindstelønnen.