¤¤Hvad agter regeringen at gøre for hurtigst muligt at finde en løsning for de afviste asylansøgere, som et bredt politisk flertal skal stå bag?¤¤

Dette spørgsmål blev diskuteret i det danske Folketing onsdag den 23. januar.
En del af debatten kom til at handle om de to grønlandske folketingsmedlemmer, som på forhånd havde meddelt, at de ville deltage i debatten og den efterfølgende afstemning.
Ikke mindst Dansk Folkeparti kastede sig over de to medlemmer, hvilket fik Siumuts Lars-Emil Johansen til at tale om danske magthavere.
Arbejderen bringer i dag en del af debatten. Læs og døm selv hvordan danske politikere behandler grønlandske folketingskollegaer...

Juliane Henningsen (Ordfører, IA):
Jeg støtter fru Pia Christmas-Møllers forslag til vedtagelse i morgen.
Den danske udlændinge- og flygtningepolitik er ikke blot et internt dansk anliggende. Det er også en international sag, en grundlæggende moralsk sag, og selvfølgelig en sag om menneskerettigheder og børns rettigheder. Kongeriget Danmark har indgået internationale aftaler på vegne af både Danmark, Grønland og Færøerne, som vi alle må forholde os til og rette os efter. Vi har ansvaret for at hjælpe en gruppe mennesker, som er havnet i en ulykkelig situation. Et flertal i Folketinget står nu samlet om at ville forandre situationen til det bedre, og det er jeg stolt af at være en del af.
Asylpolitikken og indvandrerpolitikken er et af de områder, som den danske regering og Folketinget fører mere eller mindre alene på vegne af både Danmark, Færøerne og Grønland. Derfor er asylpolitikken præcis et af de områder, som grønlandske politikere skal blande sig i, også i Folketinget. At påstå, at der er tale om ren dansk indenrigspolitik, som grønlændere og færinger skal blande sig udenom, er derfor noget sludder. Vi har fælles asylpolitik. De grønlandske folketingsmedlemmer valgte af samme grund også i 2006 at tage stilling til asylpolitikken.
Hvis vi fra den nordatlantiske gruppe kan være med til at skabe flertal for, at de afviste asylansøgere får bedre vilkår og kortere ophold i asylcentrene, og at familierne får de værdige vilkår, som børnene fortjener, så vil vi naturligvis stemme for, uanset om vi bliver mødt med trusler om at få frataget bloktilskuddet, eller at selvstyreprocessen bliver afskåret. Vi er glade for, at statsministeren noterede sig, at vi er i vores gode ret til at afgive vores stemme i overensstemmelse med grundloven.
Jeg har desværre ikke besøgt et asylcenter endnu, og jeg tror heller ikke, jeg helt kan forstå, hvor svært det er for dem, der lever under disse forhold, vi har fået beskrevet. Men det burde ikke være så svært at prøve at sætte sig ind i de menneskelige tragedier og den åbenlyse uretfærdighed det er, at folk skal leve i aflukkede lejre i flere år under kummerlige omstændigheder, og særligt at børn skal vokse op under sådan nogle forhold.
Viden forpligter, også hos partierne på tværs af fløje og lande. At man fra regeringens og Dansk Folkepartis side ikke har fundet det nødvendigt at lave en bredere aftale har ført til, at vi som et alternativt flertal gør vores til, at asylpolitikken kommer menneskelighed og værdighed nærmere, end det er tilfældet i dag.
Denne sag burde ikke kunne splitte Folketinget, den burde kunne samle os.

Søren Espersen (DF):
Jeg hørte fru Juliane Henningsen sige i tv, at grunden til, at grønlænderne nu blandede sig i dansk indenrigspolitik, var, at det havde noget med mennesker at gøre. Der vil jeg egentlig gerne bede om, at fru Juliane Henningsen kunne give to-tre eksempler på lovgivning, vi laver herinde, der ikke har med mennesker at gøre. Altså, bare to-tre eksempler. Det må jo være let.
Det andet, jeg vil jeg spørge om, er med hensyn til børns vilkår. Er det fair og legalt, hvis vi hernede fra Danmark begynder at blande os i grønlandske børns vilkår. Er det okay? Det har det ikke været tidligere i forhold til grønlandske politikere. De to ting vil jeg gerne have svar på, tak.

Juliane Henningsen (IA):
Jeg vil i den forbindelse svare på det sidste spørgsmål, som drejede sig om grønlandske børn. Jeg har i forbindelse med min første tale her i Folketinget understreget, at jeg er åben over for en dialog, der også omhandler grønlandske børn.
Hr. Søren Espersen er medlem af Udvalget vedr. Grønlandske Forhold, og der kan man åbent tage sager op, der vedrører Grønland og grønlandske børn, og det er også derfor, at der er rejst en forespørgsel om Grønland. Den debat skal vi nok tage senere, ikke i dag.

Søren Espersen (DF):
Er det ikke korrekt, at Danmark underskriver FN's børnekonvention på vegne af Grønland. Det vil jeg høre om. Er det ikke korrekt, at det i virkeligheden er her i Folketinget, vi er ansvarlige for, at FN's børnekonvention overholdes i forhold til grønlandske børn, og at det i virkeligheden jo er os her i Folketinget, der beslutter, hvad der skal ske, hvis der er børn på Grønland, der bliver forsømt?
Og så synes jeg ikke, at der blev svaret på det andet spørgsmål: Hvad er det for anden lovgivning, vi laver hernede, der ikke har med mennesker at gøre? Bare giv et eller to eksempler.

Juliane Henningsen (IA):
Jeg ved godt, at der har været en del debat frem og tilbage, om hvorfor og hvorledes det kan være, at vi blander os i sådan nogle sager. Det vi har sagt er, at vi ikke blander os i danske indenrigspolitiske sager.
Men mine forgængere har, som hr. Søren Espersen udmærket godt ved, også førhen blandet sig i dansk asylpolitik, og det gør vi også her, fordi vi mener, at hvis vi kan gøre vores til, at de afviste asylansøgere kan få en bedre tilværelse med vores stemmer, så gør vi det.
....

Martin Henriksen (DF):
Nu er vi allerede lidt inde på grønlandske børns vilkår, og det her spørgsmål ligger lidt i forlængelse af det.
Da jeg for en måneds tid siden som uddannelsesordfører var i Folketingssalen for at behandle et lovforslag om den grønlandske folkeskole, som det grønlandske hjemmestyre havde bedt om at få behandlet i Folketinget, var der ingen grønlandske folketingsmedlemmer til stede. Og nej. De deltog ikke i debatten, de deltog ikke i førstebehandlingen, i andenbehandlingen og i tredjebehandlingen, så vidt jeg husker.
Jeg er lidt forvirret, og mit spørgsmål er derfor: Hvad er det der gør, at man ikke som grønlandsk folketingsmedlem ønsker at deltage i en debat i Folketinget om den grønlandske folkeskole, men ønsker at deltage i den her debat? Hvor lægger man snittet for, hvad man blander sig i, og hvad man ikke blander sig i? Blander man sig overhovedet i sine egne forhold?

Juliane Henningsen (IA):
Det skyldes primært, at den folkeskoleforordning, det drejede sig om, var blevet diskuteret i Landstinget, før den blev sendt videre til Folketinget. Der var stor enighed om dette lovforslag, som spørgeren omtaler.

Martin Henriksen (DF):
Det er jo meget godt, men mit spørgsmål er sådan set, hvordan det kan være, at når Folketinget på ønske fra hjemmestyret behandler lovforslag, hvor man imødekommer hjemmestyrets ønsker - som jeg går ud fra også er de grønlandske folketingsmedlemmers ønsker - hvordan kan det så være, at de grønlandske folketingsmedlemmer ikke ønsker at møde op i Folketinget til en sådan debat, men ønsker at møde op til den her debat? Altså, afgør man, om man møder op til forskellige debatter ud fra, hvor megen enighed der er, eller hvor lidt uenighed der er? Eller hvad afgør man det ud fra? Hvor ligger snittet? Jeg forstår det ikke helt.

Juliane Henningsen (IA):
Jeg ønsker ikke her fra denne talerstol at retfærdiggøre, hvordan og hvorledes og hvorfor jeg ikke stemmer i nogle sager. Jeg har tidligere sagt, at den her sag er ekstraordinær. Det handler om børn, og det handler om menneskerettigheder som i den grad er blevet svigtet af dansk asylpolitik.

Lars-Emil Johansen Ordfører, Siumut (SIU):
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg føler en vis ydmyghed ved at befinde mig her i et fremmed folks parlament, der taler et sprog, der er fremmed for mig - i hvert fald så fremmed, at det somme tider kan være lidt svært at høre, om der er tale om bredt flertal, eller om der er tale om vredt flertal.
Jeg er ganske vist lovligt valgt på grund af en i andre sammenhænge højt besunget grundlov, med at samme frihedsrettigheder som alle andre mennesker, der bor i de lande, som denne grundlov gælder. Men alligevel føler jeg ikke, at jeg er anerkendt som et ligeværdigt medlem.
Jeg føler mig som en, der skal holde kæft og makke ret, når danske magthavere har talt. Jeg har sjældent mærket en så klar demonstration af, hvor kunstigt, hyklerisk og pinligt det såkaldte rigsfællesskab kan være, når det kommer til stykket. Den 19. februar i år behandler Tinget en forespørgsel til statsministeren fra hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti; forespørgsel nr. F 8 vedrørende grønlandske forhold. Den forespørgsel er hr. Søren Espersen og Dansk Folkeparti i deres gode ret til at stille. Men det er helt og aldeles uacceptabelt, at samme hr. Søren Espersen og Dansk Folkeparti udviser et topmål af hykleri ved at forsøge at forhindre os andre i at deltage i en debat om og stillingtagen til forhold, som udspiller sig her i denne del af rigsfællesskabet.
Vil man forhindre os i at deltage i debatter og afstemninger her i salen, er der faktisk kun to måder at gøre det på: 1) at ophæve Grønlands ret til repræsentation i Folketinget eller 2) at have en nagelfast aftale om, at Folketinget og danske politikere i det hele taget ikke blander sig i grønlandske anliggender, mod at grønlandske politikere afholder sig fra at blande sig i interne danske forhold. Men ud fra den virkelighed, der gælder i dag, har jeg lige så meget ret til at deltage i debatter og afstemninger som alle øvrige medlemmer af dette Ting.
Børns vilkår i de danske asyllejre har interesseret mig, lige siden jeg var medforslagsstiller i en forespørgselsdebat i maj 2006, ved hvilken anledning vi da også deltog i den efterfølgende afstemning. Dengang var der ingen, der så meget som løftede et øjenbryn af den grund. Jeg ønsker ikke at skade nogen, hverken regeringen eller dens støtteparti, men jeg ønsker at medvirke til at forbedre forholdene for asylansøgere og deres børn her i Danmark. Derfor agter jeg at stemme for det af fru Pia Christmas-Møller rejste forslag til vedtagelse, når forslaget sendes til afstemning i morgen.

Pia Kjærsgaard (DF):
Nu er det jo næsten lidt ærgerligt, at de to grønlandske medlemmer under meget stor mediebevågenhed er taget til Danmark, og så viser det sig her i debatten i dag, at det egentlig kunne være lige meget. Man kunne jo bare være blevet hjemme, som man plejer at gøre. Men man havde jo, også i lyset af medieopmærksomheden, troet, at man var udslagsgivende. Det viser det sig jo så i løbet af dagen at man altså ikke er.
Jeg synes, det var glimrende, at hr. Helge Adam Møller før listede nogle forhold op om, hvordan danske asylbørn har det i eksempelvis Center Sandholm, og jeg vil godt spørge hr. Lars-Emil Johansen, om ikke det er på tide, at mange grønlandske børn bare får tilnærmelsesvis de samme gode forhold, og på tide, at en grønlandsk politiker virkelig tager hånd om de problemer, som der er i Grønland.
Jeg synes, det var rystende, da vi kort tid før folketingsvalget så en DR-dokumentar fra Grønland om, hvordan forholdene er med påstået korruption i forhold til tidligere ministre, hvordan børnene blev udsat for vanrøgt, incest - alle mulige ting. Der er virkelig en opgave, synes jeg, og jeg kan forstå, at hr. Lars-Emil Johansen er meget optaget af børns forhold, og det tror jeg egentlig vi alle grundlæggende er. Men der ligger altså en meget, meget stor opgave for en grønlandsk politiker.

Lars-Emil Johansen (SIU):
Jeg synes, det er ærgerligt, at fru Pia Kjærsgaard synes, det er ærgerligt, at jeg er kommet. Men det gør jeg, fordi det er min ret at være her, og det agter jeg heller ikke fremover at spørge om lov til.
Med hensyn til grønlandske børns vilkår vil jeg gerne henvise fru Pia Kjærsgaard til Grønlands Hjemmestyres hjemmeside, der hedder www.nanoq.gl, og der slå op under Familiedirektoratet, der den 2. november 2007 på baggrund af det af fru Pia Kjærsgaard omtalte tv-program udsendte en pressemeddelelse, der fortæller, hvor meget og hvad der bliver gjort for børns vilkår i Grønland; om forebyggelse og bistand, der står i højsædet hos alle, der ønsker at medvirke til at forbedre forholdene; om familiecentre oprettet langs kysten i Grønland og om det fokus på børn og unges trivsel og sundhed i dagligdagen, der er i Grønland. Cirka tre fjerdedele af Grønlands Hjemmestyres budget bruges til formål, som er børnerelaterede, nemlig sundhed, skoler, børnehaver og socialvæsen.
Der er altså rigeligt, og jeg vil også godt lige nævne som en sidste bemærkning, at der også er et initiativ, som hedder Meeqqat Inuunerissut; på dansk hedder det Bedre Børneliv.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):
Ja tak. Jeg skal gøre opmærksom på, at det, vi diskuterer i dag, er et spørgsmål om afviste danske asylansøgere. Fru Pia Kjærsgaard for en kort bemærkning.

Pia Kjærsgaard (DF):
Jo, det er det, og det er også det, jeg forholder mig til. Men jeg synes alligevel, det er væsentligt at stille to spørgsmål til hr. Lars-Emil Johansen.
Det ene spørgsmål er: Har hr. Lars-Emil Johansen nogen sinde været i Center Sandholm - i et asylcenter i Danmark?
Det andet er: Betyder det, som hr. Lars-Emil Johansen lige listede op, at alt er o.k. i Grønland, at børnene har det fremragende? Jeg kan så bare henvise til, at det, der var fremme i debatten, var, at alkoholmisbrug, omsorgssvigtede børn, tvangsfjernelser, selvmord og seksuelle overgreb er hverdag i Grønland. Næsten en tredjedel af alle grønlandske piger under 15 år er blevet seksuelt misbrugt, tallet for drenge er 9 pct. En fjerdedel af Grønlands unge siger, at de har forsøgt at begå selvmord.
Jeg synes virkelig, det er alvorligt, og jeg synes, det er bekymrende. Det er bare det, jeg henleder hr. Lars-Emil Johansens opmærksomhed på.

Lars-Emil Johansen (SIU):
Selvfølgelig er alt ikke o.k. i Grønland, på samme måde som ikke alt er o.k. i Danmark. Det ville heller ikke være rigtigt at sige, at alt er problemfrit i Danmark. F.eks. var der også nogle problemer i Tønder. Men derfra og så til at sige, at forholdene i Danmark er fuldstændig ude af trit med god skik, synes jeg ville være forkert.
Jeg har ikke besøgt asylcenteret endnu, men agter naturligvis at gøre det. Men jeg har fulgt med i de undersøgelser, der er om de fakta, der er fremført, fakta, der viser, at selvmordsforsøg blandt asylsøgere i Danmark er tredoblet siden 2001, og at 43 børn oplevede, at deres mor eller far forsøgte at begå selvmord i perioden 2001-2007. Vi taler altså om danske forhold.

Villy Søvndal (SF):
Når jeg har bedt om ordet, er det sådan set for at vise, at der også er et andet Danmark end det, der indtil nu har ytret sig over for vores grønlandske repræsentation.
Jeg synes, at det, vi oplever i de her dage, er fuldstændig uhørt, altså at mistænkeliggøre og true og spørge, hvorfor man er her, som parlamentariske kollegaer. Jeg håber virkelig, at statsministeren på et tidspunkt træder i karakter.
Det er ganske enkelt fuldstændig uhørt blandt kolleger, at man på den måde mistænkeliggør i det her tilfælde de grønlandske medlemmer, fordi de går ud og tager stilling til en sag, som de varslede for to år siden at de ville blande sig i. Regeringen har haft alle muligheder, det var gentlemen, der for to år siden sagde, at man ville blande sig i den her sag.
Så derfor vil jeg bare sige velkommen til at varetage det politiske arbejde i Danmark; det er i al beskedenhed det, vores grønlandske kollegaer er vant til, ligesom vi andre er. Og må vi så ikke godt blive fri for den der mistænkeliggørelse? Det er uhørt i en forsamling af kolleger.

Lars-Emil Johansen (SIU):
Jeg siger tusind tak til hr. Villy Søvndal for den opbakning.
Jeg vil blot lige sige, at vi jo er meget glade - og det er jeg også - for, at der er et andet Danmark end det Danmark, som vi lige hørte om fra fru Pia Kjærsgaard.
Men jeg vil også gerne sige, at jeg ikke håber, at det udvikler sig til, at man har ondt af os, for der er ingen grund til at have ondt af os. Vi klarer os også i modvind.

Søren Espersen (DF):
Ja, ligesom hr. Lars-Emil Johansen er glad for, at der er et andet Danmark end hr. Villy Søvndal, så er jeg også meget begejstret for, at der er et andet Grønland end hr. Lars-Emil Johansen.
Det er jo ikke underligt, vil jeg sige til hr. Lars-Emil Johansen, at det kan undre, at Grønland pludselig engagerer sig i det her, efter at hr. Lars-Emil Johansens første bemærkninger var, hvordan det var mærkeligt at stå her i et fremmed lands parlament - nedværdigende og upassende bemærkninger fra en mand, som har dansk pas, er dansk statsborger og har underskrevet grundloven, ligesom alle vi andre har, upassende. Så det er ikke underligt, at man har undret sig over det, specielt i sammenhæng med at hr. Lars-Emil Johansen tidligere, da den her sag ikke var der, har sagt, at dansk indenrigspolitik ville man ikke blande sig i. Så flyver man ned, når muligheden er der, for at genere regeringen og går sammen med det røde sammenrend, som hr. Lars-Emil Johansen altid - altid - engagerer sig sammen med, hvilket jeg i øvrigt synes er dumt. Find dog nogen, som har noget indflydelse i Danmark, at samarbejde med i stedet for de folk der!
Men jeg må lige sige med hensyn til børns vilkår i Grønland, når vi nu er der: Er det ikke korrekt, som jeg også spurgte fru Juliane Henningsen om, at det er i Folketinget, vi har ansvaret for, at børns vilkår bliver sikret i Grønland, fordi vi har underskrevet FN's børnekonvention?

Lars-Emil Johansen (SIU):
Jeg vil godt lige sige til det der med, at vi flyver ned: Altså, jeg synes, man skal holde op med at undre sig over, at vi flyver ned, for det gør vi af og til, og det har vi også ret til. Nu skal det altså ikke kriminaliseres, at vi i det hele taget møder op i Folketinget. Vi er faktisk valgte.
Godt nok siger hr. Søren Espersen, at der er et andet Grønland. Selvfølgelig er der det. Men der er altså ikke andre valgte grønlandske politikere end fru Juliane Henningsen og mig, og derfor tegner vi altså det officielle Grønland, når vi deltager i debatterne her.
Med hensyn til udenrigspolitikken og varetagelsen af udenrigspolitiske interesser vil jeg gerne sige, at det er korrekt, når hr. Søren Espersen siger, at Danmark varetager Grønlands udenrigspolitiske forpligtelser. Danmark varetager altså også Grønlands interesser med hensyn til asylpolitik. Og derfor er det fuldstændig korrekt, at det er på sin plads, at vi bruger vores medlemskab af Folketinget til at være med i disse debatter, og hvilken side jeg vælger, vil jeg gerne have lov til at have som privilegium selv at afgøre.

Søren Pind (V):
Jeg tilhører nu dem, der er glade for, at hr. Lars-Emil Johansen er her, og jeg må også sige, at der er andre politiske fora, hvor jeg har optrådt, hvor man som regel er meget ked af det, når de valgte ikke møder op. Så jeg synes, der er god grund til at glæde sig, og jeg vil også sige, at vi er mange her, der sætter pris på rigsfællesskabet.
Men jeg er selvfølgelig lidt ked af det, når hr. Lars-Emil Johansen så begynder at tale om et andet Danmark. Jeg vil derfor godt sige, at jeg ikke vil anfægte hr. Lars-Emil Johansens grundlovssikrede ret til at være her, jeg er glad for, at han er her, og det er ligeværdigt. Men jeg vil dog alligevel stille et rent moralsk spørgsmål, som altså ikke har noget med ligeværdigheden og juraen at gøre, som handler om, hvorvidt en så erfaren og dygtig politiker som hr. Lars-Emil Johansen ikke godt kan forstå, at nogle kan tage moralsk anstød af, når man netop sammenligner med forholdene for børnene på Grønland, så at blive moraliserende belært om børnenes forhold i asylcentrene i den anden del af kongeriget. Jeg tror, man må forstå, at det er noget, som for manges vedkommende berører os ganske kraftigt.

Lars-Emil Johansen (SIU):
Til hr. Søren Pind vil jeg lige sige, at jeg er glad for, at han i dag ikke siger, at jeg lige er landet fra indlandsisen, for det er jo ikke tilfældet; der bor ikke nogen på indlandsisen. Jeg kommer fra Nuuk og er lige landet i går aftes.
Jeg vil gerne sige, at jeg ikke håber, at jeg har virket moraliserende og belærende, for det har absolut ikke været min hensigt i den her sag. Jeg har bare brugt min grundlovssikrede ret til at deltage i en diskussion om et så væsentligt spørgsmål som asylbørnenes vilkår.
Så vil jeg gerne lige sige, at Folketingets sammensætning jo gør, at det faktisk ikke er muligt for mig at forholde mig neutralt, for det at forholde sig neutralt i den her sag, hvor stemmerne står så lige, vil være ensbetydende med, at jeg tager stilling til fordel for eller jeg viser sympati for regeringens forslag. Det er jo ikke en neutral stillingtagen, og når valget er mellem regeringens forslag eller min egen overbevisning, så er valget naturligvis meget nemt, for så vælger jeg min overbevisning. Jeg har på intet tidspunkt ønsket at være moraliserende eller belærende.

Søren Pind (V):
Jeg vil godt takke hr. Lars-Emil Johansen for svaret, og jeg er glad for, at hr. Lars-Emil Johansen opfangede, at jeg dermed også beklagede min udtalelse om, at man var fløjet ind fra indlandsisen. Hvis man studerer Stiftstidenderne i dag, vil man også se det samme.
Mit anliggende har udelukkende været, at jeg har opfattet det som en moraliseren, og det må man forstå i sine kredse herhjemme har skabt nogen vrede.

Lars-Emil Johansen (SIU):
Jo, men altså jeg har intet andet at tilføje end at sige, at det absolut ikke på noget tidspunkt har været min hensigt at være moraliserende.
Jeg er meget opmærksom på forholdene for børn i Grønland, vi arbejder intenst for at forbedre forholdene i Grønland, men det forhindrer mig jo ikke i at arbejde for, at andre børn i verden også skal have det bedre, f.eks. i et dansk asylcenter.