Fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i København siger op i protest mod rigide regler og ressourcemangel

- Jeg kunne ikke længere stå inde for kvaliteten af mit arbejde.
Koger man halvandet års tvivl og stædig kamp ned til en enkelt sætning, var det begrundelsen, da tidligere fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Københavns Kommune, Vinnie Eliasen, kort før nytår sagde op.
Den direkte årsag til, at Vinnie Eliasen fik nok, skal findes i den nye sygedagpengelovs krav om rettidig opfølgning.
Det betyder, at socialrådgiverne skal følge op på de sygemeldtes sager hver ottende uge og ikke nødvendigvis med personlige samtaler.
- Det folk har brug for for at komme tilbage på arbejdsmarkedet er personlige samtaler med socialfaglige medarbejdere. Men kravet om rettidig opfølgning har sammenlagt med manglen på personale reduceret sagsbehandlingen til et telefonopkald eller et skema, borgerne selv skal udfylde, siger Vinnie Eliasen.
Fællestillidsrepræsentanten er ikke den første, der går. Jobflugt har betydet, at under en fjerdedel af sagsbehandlerne på Københavns Kommunes sygedagpengeområde i dag er uddannede socialrådgivere.
- Hvor vi burde være mellem 70 og 80 socialrådgivere, er vi i dag kun 20. Det betyder, at selvom borgeren endelig bliver indkaldt til en samtale, har sagsbehandleren alligevel ikke de nødvendige redskaber til at hjælpe. Hun kender for eksempel ikke lovgivningen tilstrækkeligt, fortæller Vinnie Eliasen.
Når kravet om rettidighed bliver prioriteret højere end de personlige samtaler i kommunerne, skyldes det, at det har alvorlige økonomiske konsekvenser at lade være. Kommunerne skal tilbagebetale deres statsrefusion, hvis kravet ikke er overholdt, og det gør langt mere ondt i budgetterne end bare at lade de sygemeldte fortsætte ind i en langtidssygemelding og længere væk fra arbejdsmarkedet.
Heri ser Vinnie Eliasen også en stor del af forklaringen på, at antallet af langtidssygemeldte københavnere er eksploderet.
- Der er langt flere på sygedagpenge i Københavns Kommune, end der behøver at være. Det økonomiske fokus betyder, at det ikke er arbejdet med at sikre deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, der er styrende for sagsbehandlingen. Det er utilfredsstillende både for mig, mine kolleger og borgerne - og så rejser det nogle retssikkerhedsmæssige problemer, jeg ikke længere kan ignorere, understreger Vinnie Eliasen.