Hvis det står til EU-Kommissionen, skal EU`s eksperter fremover beslutte, hvilke tilsætningsstoffer som kan puttes i fødevarer

EU-Kommissionen gider ikke længere vente på, at politikere og embedsmænd skal blive enige om, hvad der er sundt og usundt at putte i maden. Det tager for lang tid at træffe beslutningerne.
Derfor skal der vedtages en ny såkaldt godkendelsesprocedure. Den skal gøre det nemmere og hurtigere at få godkendt nye tilsætningsstoffer i fødevarer.
EU-Kommissionens forslag var til behandling på Folketingets Europaudvalgs møde den 14. september og efterfølgende på ministerrådsmødet for fiskere og landbrug den 17.-20. december.
Med den nye procedure i hånden har EU-Kommissionen fat i den lange ende, når nye stoffer skal godkendes. Den nye forordning samler og ensarter reglerne for enzymer, aroma- samt tilsætningsstoffer. Samtidig indfører den de såkaldte positivlister for alle tre områder.

Mindre indflydelse
EU-Kommissionens forslag betyder, at den endelige godkendelse af nye stoffer i fødevarer havner hos Kommissionens videnskabelige komité, EFSA.
Det er et panel af videnskabsfolk fra alle medlemslandene, som fortæller EU-Kommissionen hvad de mener om de forskellige kemiske stoffers indflydelse på folkesundheden og hvilke grænseværdier, der skal fastsættes for tilsætningsstoffer, der søges godkendt.
EU-Kommissionen foreslår, at man afskaffer den hidtidige 'fælles beslutningsprocedure', som kræver kvalificeret flertal i EU`s Ministerråd (fem sjettedels flertal) og almindeligt flertal i EU-Parlamentet. I stedet indføres den såkaldte 'forskriftskomitéprocedure'.
Komitéprocedure er ikke ligefrem Forbrugerrådets kop te, som frygter at det vil få store konsekvenser for behandlingen i EU-systemet, når et nyt tilsætningsstof skal godkendes. Det fremgår af rådets høringssvar fra maj 2007, hvor sagen første gang var på Europaudvalgs dagsorden i Folketinget.
- Der kommer færre kokke ind og det betyder at EU-Kommissionen får en stærkere rolle, siger Forbrugerrådets fødevarepolitiske medarbejder, Sofie Krogh Holm, til Arbejderen.
Hun frygter især at forbrugerne får sværere ved at påvirke selve processen, når et nyt tilsætningsstof til fødevarer skal godkendes.
- Komitéproceduren har jo til formål at speede processen op. Men for det meste skal man nærmest være inde først i processen for at kunne påvirke den, og når det går så stærkt kan det godt blive svært for os at komme med.
Hun er også bange for, at den manglende dialog mellem EU-Kommissionen og EU-Parlamentet betyder ringere adgang til vigtige informationer.
- Man kan frygte at nogle af papirerne bliver sværere at få fat i. Derfor mener vi, at det er vigtigt at indbygge en eller anden form for større gennemsigtighed, siger hun.
Forbrugerrådet efterlyser i det hele taget mere åbenhed fra de virksomheder, der får godkendt tilsætningsstoffer. Og det kan man opnå ved, at de ganske enkelt offentliggører deres undersøgelser på internettet.

Stærk industrilobby
Mens forbrugerne må stå klar til at løbe stærkt for at komme med fra starten, så er industrien inviteret med fra starten til forhandlingsbordet. Derimod interesserer EU sig ikke for, hvad de ansatte i industrien mener.
Derfor konstaterer 3F i sit høringssvar, som er udarbejdet sammen med NNF - Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet - at 'udarbejdelsen af forslagene har været præget af, at det er industrien, der har været kontakt til, og ikke arbejdstagerorganisationerne'.
3F og NNF anbefaler fremover EU-Kommissionen, at den europæiske arbejdstagerorganisation for ansatte i fødevareindustrien og landbruget - EFFAT - bliver spurgt en anden gang.
- Det er meget sjældent at vi bliver inddraget i de her ting fra starten, når man planlægger at lave disse direktiver, uddyber forhandlingssekretær Jesper Lund Larsen fra 3F til Arbejderen.
- Vi tror på, at hvis vi havde været med fra starten, da man begyndte at tale om de her tilsætningsstoffer til fødevarer, så ville det have set anderledes ud. Vi havde nok ikke accepteret helt så meget som man gør, når man kun hører industrien. Når man ikke sidder med ved bordet, så er løbet i virkeligheden kørt, siger han.
3F efterlyser blandt andet i sit høringssvar, at problemerne omkring arbejdsmiljøet og arbejdet med kemikalier også tages i betragtning.

EFSA bestemmer
Det bliver altså fremover industrien og eksperterne, der sammen med embedsmændene står i centrum, når det skal afgøres hvad der må puttes i maden uden at skade folkesundheden.
I Danmark forvaltes tilsætningsstoffer i fødevarer af Fødevarestyrelsen. Her ser man ingen problemer i, at procedurerne bliver ændret.
- Hvis forslagene bliver vedtaget, betyder det blot, at procedurerne bliver centraliseret i EU og bliver lagt ind i faster rammer, siger kontorchef Inga Galamba til Arbejderen.
Hun er også tryg ved, at EU`s videnskabelige komité på området fremover får det afgørende ord overfor EU-Kommissionen, hvis der opstår tvivl om et godkendt stofs farlighed. Også selv om det betyder, at Danmark bliver underkendt.
- Hvis et medlemsland finder, at et stof er skadeligt, så har de lov til at forbyde det. Men hvis EFSA så siger, at stoffet er o.k., så skal de tillade det igen. Ellers ville hele systemet jo brage sammen, forklarer Fødevarestyrelsens kontorchef.
Og Inga Galamba er helt tryg ved denne procedure, fordi EFSA består af videnskabsfolk:
- Hvis der opstår diskussion om et tilsætningsstof, er det EFSA der tager stilling og ser på, om der er nogen grund til at være bekymret. Det er jo videnskabsfolk, og de afgør så om man kan fæste nok lid til de undersøgelser der har været offentliggjort.
EU-Kommissionens forslag til en ny godkendelsesprocedure ventes endeligt vedtaget i Europa-Parlamentet til foråret.

Tilsætningsstoffer i fødevarer
Tilsætningsstoffer i fødevarer udgør en stor gruppe af vidt forskellige stoffer. De tilsættes maden for at forlænge holdbarheden, gøre den mere tyktflydende, give den en bestemt smag, duft eller farve, samt indgå i fremstillingsprocessen.
EU`s nye forslag samler alle slags tilsætningsstoffer under samme hat og med fælles regler for godkendelse, forbud og ændring i godkendelserne.

Beslutninger i EU
Hidtil er godkendelser af aroma- og tilsætningsstoffer til fødevarer foregået ved 'den fælles beslutningsprocedure', som kræver kvalificeret flertal, det vil sige 72 procent, i EU`s ministerråd og almindeligt flertal i EU-Parlamentet.
EU-Kommissionen foreslår nu, at reglerne for godkendelse af aroma- og tilsætningsstoffer samt enzymer i fødevarer skal være ens og foregå efter det der hedder 'komitéprocedure'.
Den nye procedure betyder, at EU-Kommissionen uhindret kan træffe en afgørelse i sager, hvor der hverken er et kvalificeret flertal for eller imod en ansøgning om optagelse på positivlisterne.
Derved kan Kommissionen reelt få godkendt nye stoffer i en komité, der består af embedsmænd fra medlemslandene, uden indblanding fra EU-Rådet eller EU-Parlamentet.
Stadig flere beslutninger i EU forsøges truffet som komitéprocedure. Det skyldes den såkaldte Lissabon-strategi, der skal effektivisere alle processer i EU. Dermed får EU-Kommissionen langt mere magt end hidtil.