Op mod 90.000 danske børn lever under EU`s fattigdomsgrænse. Ti organisationer kræver handling fra politikerne

Mellem 75.000 og 90.000 børn lever i fattigdom i Danmark i dag. Se problemet i øjnene og gør noget ved det!
Det var det entydige signal til politikerne fra de ti sociale hjælpeorganisationer, der sidste uge havde indkaldt til konference om fattigdom og social udstødelse blandt børn i Danmark.
- Vi ved, at der skal gøres en særlig indsats over for tusindvis af børn i Danmark, der lever i relativ fattigdom. Disse børn og unge slås ofte med flere komplekse, sociale problemer, som forstærkes af, at økonomien spænder ben for dem, siger Bente Ingvarsen, national programchef i Red Barnet, ved konferencens åbning.
Red Barnet står sammen med Mødrehjælpen, Frelsens Hær, Børnenes Kontor, Askovgården, Børns Vilkår, Dannerhuset, Børnerådet, 3F og EPAN Danmark bag konferencen. Sammen har de ti organisationer prøvet at imødekomme de fattige familiers behov for hjælp, som især bliver tydeligt op til jul.
Men familiernes problemer forsvinder ikke, selvom de får en julepakke, og derfor vil organisationerne nu kæmpe for at få dem på den politiske dagsorden hele året og ikke kun i december.
- Som humanitære organisationer gør vi rigtig meget godt for de fattige børn og deres familier, men hvis vi skal problemet til livs, må politikerne også på banen med langsigtede strategier, som kan forebygge problemet og hjælpe de mange børn, der af økonomiske årsager bliver dømt ude af samfundet, fastslår Bente Ingvarsen.

90.000 fattige børn
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) er blandt de politikere, organisationerne har sat stævne til konferencen. Sammen med de socialpolitiske ordførere fra Konservative og Dansk Folkeparti sætter hun spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan tale om fattigdom i Danmark.
- Vi skal selvfølgelig stå ved de problemer, der er. Men vi skal passe på ikke at give et forkert billede af situationen. Det er for eksempel et forkert billede, hvis man tror, at løsningen er, at give folk flere penge at leve for, siger ministeren, og henviser til, at fattigdom i Danmark snarere gælder indre end ydre velfærd.
Men de fattige børn findes, og der bliver flere af dem år for år. Det konstaterer forsker Azhar Hussain fra Socialforskningsinstituttet.
- Der lever i dag 75.000 danske børn under OECD`s fattigdomsgrænse på 50 procent af den gennemsnitlige indtægt og 90.000 under EU`s grænse på 60 procent, siger han.
Hjælpeorganisationerne i arrangørkredsen eller de fremmødte, fattige forældre er heller ikke i tvivl om problemets vigtighed.
- Det kan godt være, det ikke hjælper at give folk flere penge, men det hjælper i hvert fald heller ikke at give dem færre, lyder Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyses kontante svar til Karen Jespersen.

At leve i afsavn
De fattige børn oplever konkrete afsavn i deres hverdag, fortæller specialkonsulent i Høje-Taastrup Kommune, Dorthe Agerlund Sloth, der har lavet et forskningsprojekt om børns oplevelse af fattigdom.
- De får dækket basale behov, de får tøj, tag over hovedet og mad hver dag, om end det er havregrød til aftensmad, når det er sidst på måneden. Men de oplever fattigdommen hver dag, når de bliver udelukket fra fritidsaktiviteter, eller når de sammenligner sig med deres jævnaldrende og føler sig anderledes, forklarer hun.
Børnene bliver blandt andet ramt af fattigdommen, når de ikke har råd til for eksempel medlemsskab af en sportsklub.
- Selv hvis familien får skrabet penge sammen til kontingentet, har de ikke råd til det nødvendige udstyr, som deres holdkammerater har, til at sidde med de andre i cafeteriet og få en slikpose til en tier eller til at tage med på udflugter, ture og lignende, siger Dorthe Agerlund Sloth.
Fattigdommen virker på flere måder til at udelukke de ramte fra de andre børns fællesskab. De tager næsten aldrig kammerater med hjem, fordi de ikke vil vise, at de ikke har computer eller det samme legetøj som de andre.
Samtidig savner de fattige børn fælles oplevelser med familien, som sjældent kommer ud sammen, fordi der ikke er råd til fælles ture på Bakken eller den slags.
- Så kan man sige, at der er mange fælles oplevelser, som ikke koster noget - en tur i skoven eller på stranden, for eksempel. Nogle forældre mangler måske overskud til at tænke kreativt på den måde, når hele energien går med at få hverdagen til at hænge sammen. Men det er også et helt konkret problem, at der ikke er råd til at få alle med bussen eller til cykler til hele familien, fortæller Dorthe Agerlund Sloth.

Krav om sammenhæng
Selvom ønskelisten til en politisk indsats for de fattige børn er lang, var et krav gennemgående på hele konferencen.
- Regeringen bør formulere en sammenhængende børne- og ungepolitik med fokus på børn i fattige familier og tage ansvar for, at den udmøntes gennem konkrete, kommunale handleplaner, fastslår Bente Ingvarsen fra Red Barnet.
Netop kravet om en samlet politik på området vandt genklang i alle organisationerne.
- Det er et stort problem, at sektoren er splittet op i forskellige områder. I et menneskeliv hænger tingene sammen, siger Inge Schmidt fra Mødrehjælpen.
- Som det er nu, beder vi nogle af de mennesker, der har sværest ved at overskue deres eget liv, om at være koordinatorer i deres eget hjælpeprogram, uddyber hun.
Den virkelighed kan Lone Kristensen, enlig mor til to, nikke genkendende til.
Hun reagerer, da Tina Petersen fra Dansk Folkeparti forsikrer om, at der allerede er sammenhæng i politikken, og nævnte kommunale tovholdere til de udsatte familier som eksempel.
- Jeg har ventet i ti år på at få noget hjælp til mine børn. Jeg har sgu aldrig haft en tovholder! Vi er vores egne tovholdere. Hvis der findes tovholdere i Århus, må du godt sende en, for jeg har brug en til at fortælle mig, hvad der er mine rettigheder, fastslår Lone Kristensen.
Med konferencen om fattigdom blandt børn i Danmark er samtidig opstået et netværk mellem de sociale hjælpeorganisationer i arrangørkredsen.
Organisationerne skal nu i gang med at diskutere det fremtidige samarbejde og sammenfatte de politiske krav, der blev rejst på konferencen.

Jeg bliver ked af det og sur på min mor, fordi jeg ikke kan komme med. Hun siger: 'Nej, nej, nej. Det har vi ikke råd til.'
Pige, 11 år

Der var en enkelt gang, hvor vi var der [i Tivoli] før min lillebror blev født. Det var med min moster, hvor jeg har været syv år. Det var sådan set sidste gang, vi var af sted sammen.
Dreng, 14 år

Nej, jeg har ikke så meget lyst til, at der er folk, der kommer hjem til mig. Jeg kan bare ikke lide, når der nogen gange er nogen med hjemme hos mig, fordi jeg har noget gammelt legetøj fra jeg var lille.
Pige, 11 år

Jeg bliver ikke vred men sådan lidt nedtrykt, fordi nu kunne man have været på ferie, hvor man så hører, at de har lige været i Tyrkiet eller nede i Spanien. Så tænker man: Nå ja, jeg har bare været i Danmark, ikke.
Dreng, 14 år