06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Slaget om EU-traktat fortsætter

Slaget om EU-traktat fortsætter

Onsdag, 09. januar, 2008, 00:00:00

Folkebevægelsen og JuniBevægelsen raser over regeringens EU-plan.

Vi accepterer simpelthen ikke en situation, hvor ja-partierne i Folketinget lægger op til, at danskerne skal stemme om EU-undtagelserne, før vi har fået lov til at stemme om den nye EU-forfatning.
Sådan lyder meldingen fra Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen op til de forhandlinger om EU-politikken, som startede i Statsministeriet i går.
Forfatningsafstemning bør være en forudsætning for en EU-aftale, fastslår Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen.
- Ny Alliance og SF bør afvise undtagelsesafstemninger, hvis ikke vi også spørges om den såkaldte Lissabon-traktat. De to partier har hidtil holdt fast i, at de ønsker folkeafstemning om EU-forfatningen. Nu er det altafgørende, at de står fast på dette krav i forhandlingerne, siger hun.
Jens Peter Bonde fra JuniBevægelsen afviser også enhver snak om afstemning om undtagelserne.
- Det er Lissabon-traktaten, der skal stemmes om. Den betyder, at der etableres en de facto forfatning for EU. Med forfatningen vil der ikke være grænser for, hvad EU kan lovgive omkring. Det blev slået fast på eksperthøringen om traktaten på Christiansborg lige før jul, siger han til Arbejderen.
Bonde er dybt engageret i den grænseoverskridende kampagne, som kræver folkeafstemning i alle EU-landene.
- Den kamp er slet ikke tabt endnu, den er først lige startet, og jeg tror ikke, at den ender som de planlægger, slår han fast.
Modsat er Hanne Dahl fra JuniBevægelsen ikke optimistisk, når det gælder en folkeafstemning i Danmark, efter at et stort flertal i Folketinget stemte nej til det inden jul.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jan. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:42

Indland