Når Folketinget går i gang med at forhandle Kvalitetsreform, vil det blive med udgangspunkt i regeringsgrundlaget ¤¤Mulighedernes samfund¤¤, som statsministeren lagde frem efter valget i november

Det indeholder blandt andet mere frit valg, standardisering, konkurrenceudsættelse, aktivitets- og produktivitetsafregning og virksomhedsstyring.
FOA Århus og HK Kommunal Århus gennemgår her kort de dele af regeringsgrundlaget, som har umiddelbar direkte eller indirekte betydning for deres medlemmer.
1. Skattereform
Der skal nedsættes en skattekommission, som skal udarbejde et konkret forslag til skattereform.
Forslaget forventes fremlagt i 2009. Men allerede nu præciseres det, at marginalskatten skal sænkes 'markant'. Skattesænkningen på arbejde skal kompenseres af forskellige afgifter, blandt andet grønne afgifter. Derfor siges det også, at skattereformen har en 'grøn profil'. Boligskatten fredes.
Konsekvensen bliver, at det i endnu mindre grad bliver muligt at bruge skattesystemet til at omfordele fra rig til fattig og således sikre, at de bredeste skuldre bærer mest, når der skal betales for velfærdsstaten. Enhver afgift, hvor grøn den end er, rammer de mindste husstandsbudgetter hårdest, hvorimod de rigeste får mest ud af en sænkning af marginalskatten.

2. Jobreform
Der skal udarbejdes en jobplan, som regeringen søger bred opbakning til. Og der skal nedsættes en arbejdsmarkedskommission, som skal komme med forslag til yderligere effektivisering af arbejdsmarkedet.
Jobplanen har tre hovedelementer:
¥ Øget indsats for at få de ledige hurtigere i arbejde. Der afsættes 200 millioner kroner til indsats overfor personer med længerevarende ledighed ('Hurtigt i gang II').
¥ Åbning for mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
¥ En større ændring af arbejdsmarkedet hvor reglerne forenkles (kommer sandsynligvis først efter rapporten fra arbejdsmarkedskommissionen i 2009).
Der afsættes 900 millioner kroner til seniorpolitiske initiativer. Disse skal gennemføres i perioden 2008- 2011.

3. Regelforenkling og frihed til forsøg
Brugerne skal i centrum i moderniseringen af den offentlige sektor, siger grundlaget. Det skal blandt andet ske ved at skære ned på administration og flytte ressourcer til de borgernære områder samt skabe plads til frie institutioner i lighed med de tidligere frikommuneforsøg, så der afprøves nye arbejdsformer, der kan bidrage til afbureaukratiseringen. Der tales direkte om 'friinstitutioner'.
Der skal ske en ansvarsglidning ud til de decentrale led. I den sammenhæng skal der indføres udfordringsret for de enkelte institutioner overfor love og kommunale regler.
Institutioner kan ansøge om at måtte omgå regler - eksempelvis normeringsregler - for at leve op til regeringens ønsker om at omdanne de offentlige institutioner til 'innovative enheder' - det vil sige det offentlige opbygget som en organisation af mange selvstændige virksomheder, der konkurrerer indbyrdes.
Læg desuden mærke til at regeringen ønsker mindre bureaukratiske overenskomster, hvilket kan betyde et ønske om at komme af med de centrale overenskomster.

4. Økonomisk vækst og velfærd
Regeringsoplægget bekræfter den 'ansvarlige økonomiske politik', som den er beskrevet i 2015-planen, hvor der er sat en øvre grænse for de offentlige driftsudgifter, så de er bundet til den samlede vækst i økonomien.
Skattestoppet og udgiftsloftet fastholdes, og der skal indføres et nyt og strammere aftalesystem med Kommunernes Landsforening (KL).

5. Trepartsaftalen
Regeringsgrundlaget bekræfter Trepartsaftalen, som er indgået med de faglige organisationer.
De vigtigste elementer er:
a) Uddannelse af de 15.000 uuddannede indenfor sundhedsområdet og især ældreplejen.
b) Pres på kommunerne for at konvertere deltidsstillinger til fuldtidsstillinger. Dog med det forbehold, at konverteringerne indenfor én funktion kan medføre, at stillingen bliver på en anden arbejdsplads.
c) Gennemførelse af kompetenceudviklingsprojekter, hvor kommuner og institutioner kan søge om penge til projekter blandt andet i forbindelse med arbejds- og funktionsglidning.
d) Voksenelevløn til erhvervsrettede ungdomsuddannelser for medarbejdere over 25 år med over et års relevant anciennitet, primært målrettet sosu-området.
e) Efter- og videreuddannelse, for så vidt der indgås aftale herom ved OK-08. (Det er LO-modellen, hvor dele af en lønstigning konverteres til en uddannelsespulje, der så udløser bidrag fra statens efter og videreuddannelsespulje på en milliard kroner.)

6. Sundhedsvæsenet
I perioden 2009-2018, skal der investeres 25 milliarder kroner fra Kvalitetsfonden på i alt 50 milliarder kroner i en forbedret sygehusstruktur.
Der skal nedsættes et uafhængigt ekspertpanel, som skal udlodde midlerne til investeringer til de regioner og sygehuse, der får mest ud af pengene.
Sundhedsministeriet har allerede meldt ud, at midlerne først og fremmest skal understøtte opførelse af nye sygehuse. Altså en del af de gamle mindre sygehuse skal nedlægges.
Der skal udarbejdes nationale produktivitetsmål på regions- og sygehusniveau samt på afdelings- og behandlingsniveau. Disse forhold samt klare mål for udbredelse af ambulant behandling og accelererede behandlingsforløb (turbugennemløb) skal indgå i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner.
Dette peger mod en yderligere statsstyring af sygehussektoren og kan få stor betydning for forholdet mellem sygehusene og den kommunale hjemmepleje.
Alle sundhedsinstitutioner skal akkrediteres (godkendes) efter en ny ordning, Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringen påbegyndes i 2008 og vil få indflydelse på ressourcetildeling og udviklingsmidler.
Sundhedsministeriet sætter sig i spidsen for et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om udvikling af forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom. Programmerne skal sikre en klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og almen praksis. Forløbsprogrammerne vil blive standard og sandsynligvis indgå i akkrediteringspolitikken.
Herudover skal 'frit valg' udbygges på følgende områder:
¥ Fra 2010 skal alle psykiatriske patienter have 'frit valg' af behandlingssted ved en ventetid over to måneder.
¥ Der skal være generelt 'frit valg' til diagnostiske undersøgelser. Dette vil styrke privathospitalerne.
¥ 'Frit valg' af leverandør til genoptræning og vedligeholdelsestræning.

7. 'Frit valg'
Regeringen vil fortsætte med at videreudvikle 'frit valg' inden for hjemmeplejen. Kommunerne skal have mulighed for at tilbyde de ældre et 'servicebevis' på en visiteret ydelse, som giver mulighed for at købe hjælpen frit af kommunen, private leverandører eller familie og venner.
Ifølge Kvalitetsreformen er det hensigten, at fremgangsmåden skal indføres på flere områder under overskriften: 'Pengene skal følge borgeren'.
Der er også afsat 25 milliarder kroner til Kvalitetsfonden for det kommunale område. Midler herfra kan søges til renovering af plejeboliger/plejecentre samt andre foranstaltninger indenfor hjemmeplejen.
Fondens midler skal også bruges til renovering af skoler og daginstitutioner, herunder til nedlæggelse af skoler og institutioner og ombygning af skoler til større enheder. Men lige som ved sygehusene skal man ansøge om pengene.
Plejecentre/plejeboliger skal ligeledes akkrediteres ved eksterne eksperter ud fra et bestemt standardsystem. Det skal ske gennem forsøg og udvikling af egentlige sammenhængende akkrediteringsmodeller.
Erfaringerne fra ældreområdet skal efterfølgende spredes til hele det sociale område. Ligeledes skal der skabes bedre adgang for flere leverandører af madservice, så valgmulighederne øges.
Hele akkrediteringssystemet skal sidestille offentlige og private leverandører og danne grundlag for et mere ensartet kontraktstyresystem - både mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og mellem forvaltninger/bestillere og leverandører.
Hvad angår 'frit valg' skal det løbende evalueres med henblik på udbredelse af det frie valg til andre områder end sygehusene og ældreplejen. Overskriften er, at borgerne skal have mulighed for at 'vælge det gode til og det dårlige fra'.

8. Privatisering og udlicitering
Offentlige områder, der allerede er omdannet til selskaber og fungerer på markedsbetingelser, skal privatiseres helt. Derfor skal grundlaget for privatisering af DONG, TV2, BaneDanmark og så videre forberedes.
Næste fase bliver sandsynligvis de selskaber, der leverer serviceydelser og som også fungerer på markedsbetingelser. Det vil sige hele udliciteringsstrategien og OPP-strategien (offentlig-privat-partnerskab) skal sættes ind i den sammenhæng: Først konkurrenceudsættelse - derefter påbegyndelse af en privatiseringsproces.
For at styrke konkurrenceudsættelsen i kommuner og regioner skal der nedsættes et decideret 'Udbudsråd' til at overvåge og videreudvikle for eksempel den vedtagne konkurrenceudsættelse i kommunerne på 25 procent af den samlede drift.
Det samme råd skal sandsynligvis overvåge, at kravene til prisfastsættelse inden for 'frit valgs'-områderne klargøres og præciseres blandt andet for at sikre, at 'priserne afspejler de reelle og samlede omkostninger til hjemmehjælp i forhold til tidsforbruget'.

Ovenstående tekst er fra en pjece som FOA Århus og HK Kommunal Århus har udgivet.
Overskriften er indsat af Arbejderen.
Læs mere om de to organisationers arbejde på www.foa-aarhus.dk (her kan du også hente folderen) eller www.hkkommunaloestjylland.dk