Trods to nederlag i byretten bruger justitsministeren stadig terrorlister til at forfølge politiske modstandere. Juridisk ekspert advarer mod udviklingen

Krigen mod terror begynder nu for alvor at true de sidste 200 års udvikling i forholdet mellem stat og borger. Et af de største angreb kommer fra brugen af terrorlister.
Det mener lektor Thomas Elholm fra Syddansk Universitet. Han forsker i forholdet mellem terrorlister og retsstat. Han mener, at systemet med terrorlister er urimeligt.
'Det paradoksale er, at hvis man anvender sådanne midler i kampen mod terror, så trues lige præcis de værdier og rettigheder, som man ønsker at beskytte', skrev han for nylig i en kronik.
Thomas Elholm mener, at terrorlisterne har en præventiv effekt, men konstaterer, at der både er problemer med den måde, de er strikket sammen på, og den måde de anvendes på.
Han peger konkret på fem punkter, hvor FN`s terrorliste bryder med vores retsprincipper:
Det er uklart, hvem der risikerer at komme med på listen. Afgørelsen træffes ofte på et ufuldstændigt grundlag. Det er svært at komme af listerne igen. Man kan ikke få sin sag prøvet ved en domstol. Og man får ingen erstatning, hvis der er sket en fejl.
- Én side af retssikkerheden handler om den enkelte borger. Men en anden side drejer sig om den parlamentariske del. Altså, hvem er det i en retsstat, der skal kunne beslutte indgreb overfor borgerne, siger Thomas Elholm til Arbejderen.
I Danmark er det justitsministeren, der i sidste ende bestemmer, om der skal rejses tiltale i terrorsager. Juridiske eksperter forstår ikke, hvorfor den afgørelse er overladt til en politiker og ikke en jurist. En af kritikerne er professor Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet.
- Jeg vil sige, at justitsministeren har forstand på politik, og rigsadvokaten har forstand på jura, siger han. Han kalder det den værst tænkelige cocktail, at det netop i terrorsager, som er politisk motiveret kriminalitet, er en politiker, der træffer afgørelse om en tiltale.
Vagn Greve, som er professor i strafferet ved Københavns Universitet, mener, at anklagemyndigheden i øjeblikket prøver at finde grænsen for anvendelsen af både terrorloven og terrorlisterne.
- Det er oplagt, at jo strengere krav domstolene stiller til beviset, jo mere tilbageholdende vil anklagemyndigheden være i en konkret sag, siger han til Arbejderen. Det afgørende er, om domstolene lægger en fast linje til bevisførelsen.
- Det at en person eller organisation står på en liste, kan godt få myndighederne til at reagere. Men dommen slår fuldstændig fast, at selv om terrorlisterne indgår i sagen, så kan de ikke bruges som et afgørende bevis, siger han.
To gange har justitsministeren truet danske foreninger med fængsel på grund af deres humanitære eller politiske støtte til organisationer på EU`s og USA`s terrorlister, nemlig i sagerne mod tøjfirmaet Fighters + Lovers og den humanitære organisation al-Aqsa. Begge gange har byretten fejet anklagemyndighedens beviser af bordet. Begge sager er anket til Østre Landsret.