Statsadvokaten meddelte i går, at frifindelsen af tøjfirmaet Fighters + Lovers i Københavns Byret ankes til Østre Landsret

Statsadvokaten for København og Bornholm anker nu Københavns Byrets frifindelse af tøjfirmaet Fighters + Lovers for overtrædelse af den danske terrorlovgivning.
- Anklagemyndigheden mener, at beviserne vedrørende FARC`s og PFLP`s formål og virke skal vurderes af landsretten. Vi vil derfor anke med påstand om, at de syv tiltalte dømmes efter det oprindelige anklageskrift, så der også i landsretten bliver en grundig gennemgang af alle sagens beviser, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas i en pressemeddelelse i går.
Sagen mod firmaets fem medarbejdere samt en it-ekspert og en pølsemand var beordret af justitsminister Lene Espersen. Hun mente, at de syv sigtede havde overtrådt straffelovens paragraf 114b ved at donere penge for hver solgt T-shirt til henholdsvis FARC og PFLP.
Statsadvokatens anke kommer mindre end en uge efter, at Københavns Byret frifandt de syv tiltalte for at indsamle penge til organisationer, der udøvede terror omfattet af terrorlovens bestemmelser.
Domstolen fandt det bevist, at både FARC og PFLP havde deltaget i handlinger, der er omfattet af straffelovens paragraf 114 om terror. Men anklageren havde ikke bevist, hvilke handlinger der var terror, og at formålet med dem var at skræmme civile eller at ødelægge de to landes strukturer.
Direktøren for det frifundne tøjfirma Fighters + Lovers, Michael Schølardt kalder det grotesk, at der overhovedet føres retssager mod folk, der laver almindeligt solidaritetsarbejde.
- Vi gentager gerne i Østre Landsret, at Israel og Colombia ikke er legitime retsstater, siger han til Arbejderen.
- Skulle det vise sig at Israel i mellemtiden ophører med besættelsen, og at Colombia bliver en retsstat, så ville vi da være glade for at sige, at vi tog fejl, slutter Michael Schølardt.
Både FARC og PFLP står på EU`s og USA`s terrorlister, men hverken EU eller USA behøver at forklare hvorfor en person eller organisation er opført. De behøver ikke engang fortælle de pågældende, at de står på de to lister.
I EU kan EU-borgere ganske vist klage til EF-domstolen, men selv om de skulle få ret i at de ikke hører hjemme på listen, betyder det ikke automatisk at de bliver slettet. Det besluttes suverænt af en gruppe embedsmænd på medlemsstaternes vegne.
Den schweitziske jurist Dick Marty kritiserede i sidste måned i en rapport til Europarådet både EU`s og FN`s terrorlister for at overtræde såvel de Europæiske Menneskerettigheder som FN`s erklæring om universelle menneskerettigheder.