De offentligt ansattes organisationer giver dumpekarakter til politikerne, der forsøger at sælge lønregulering som en ekstra pose penge

Det var en storsmilende finansminister Lars Løkke Rasmussen, der tirsdag kunne fortælle, at de offentligt ansatte får opjusteret deres lønramme med i alt 5,1 milliarder kroner fordelt ligeligt på 2008, 2009 og 2010.
Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti glædede sig over regeringens udspil og mener, at de nu har levet op til deres valgløfter om at sikre fem milliarder til lønforbedringer på det offentlige område.
Men der er intet at glæde sig over, lyder det fra stort set samtlige af de offentligt ansattes organisationer.
- Der er jo ikke flere penge at gøre godt med. Slutresultatet, når der er gået tre år, er fuldstændig det samme, lyder det fra en skuffet Anders Bondo Christensen, formand for overenskomstfællesskabet, KTO.
De 5,1 milliarder kroner er en del af den såkaldte reguleringsordning, som sørger for at lønudviklingen i den offentlige og private sektor følges ad. Det eneste nye er, at pengene fra reguleringsordningen gives før overenskomsterne er forhandlet på plads, i stedet for som normalt et år efter.
FTF`s formand Bente Sorgenfrey deler derfor KTO-formandens skuffelse.
- De forventninger, som de offentligt ansatte har til deres lønudvikling bliver ikke indfriet ved at rykke udbetalingen frem. Politikerne har selv været med til at skabe de store forventninger og udspillet her rykker desværre ikke en konflikt længere væk, lyder hendes reaktion.
Det er svært om ikke umuligt at finde et forbund på det offentlige område, der roser aftalen.
- En julegave købt for egne penge, kalder Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund, den.
- Checken fra Christiansborg er ren hokus-pokus, siger pædagogernes formand, Henning Pedersen.
- Kejserens nye klæder, hedder det fra Dennis Kristensen, formand for FOA.
- Det svarer til at fodre hunden med sin egen hale, mener Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow.
Der forudses meget vanskelige forhandlinger. I sidste ende er det medlemmerne, der tager til stilling til, om de kan acceptere det resultat, forhandlerne når frem til.