Murermester Birger Pedersen påstår, at lærlinge lyver, når de fortæller om hans voldelige adfærd
af Anders Foldager, 3F NYT Aalborg
'3F NYT Aalborg' kontaktede murermester Birger Pedersen for at konfrontere ham med de tre tidligere lærlinges udtalelser.
Vi gjorde mesteren opmærksom på, at der var medhør på telefonsamtalen, nemlig gruppeformand Reidar Kogstad. Birger Pedersen indvilgede i at fortsætte samtalen, der forløb således:
God dag Birger Pedersen, jeg ringer fra 3F NYT Aalborg, der er 3F Aalborgs medlemsblad. Tre lærlinge, der har være ansat hos dig, siger, at du har udøvet fysisk og psykisk vold imod dem. Er det korrekt?
- Hvad siger du, det er ligegodt det galeste, jeg har hørt. Jeg er chokeret, stop, stop. Der er andre ansatte i firmaet, der kan bevidne, at jeg ikke har slået folk. Jeg har haft mange lærlinge i de 32 år, jeg har været mester, hvorfor har de så været glade for at være her?
Siden 1996 har du haft 12 lærlinge. De otte af dem har afbrudt læreforholdet. Det er 67 procent. Tre af dem er stået frem med navne og siger, at du har banket dem, truet dem og skældt ud. Hvorfor gør du det?
- Ja, jeg ved ikke, hvor I får det fra. Det er det mest tossede, jeg har hørt. Jeg har aldrig slået en lærling, og hvis du så min statur, ville du vide hvorfor! Jeg kan slet ikke fatte hensigten med det her!
Hensigten er, at 3F tager sine medlemmer alvorligt. Tre af vore medlemmer i lære hos dig er blevet slået. De ønsker ikke, at andre unge skal udsættes for det samme.
- Det er det mest tossede, jeg har hørt. Jeg ryster over hele kroppen.
Birger Pedersen beder om at få journalistens navn. Det får han og siger dermed farvel.
15-12-2007 Mester mavepumper
Murermester i Østervraa, har siden 1996 haft 12 lærlinge, hvoraf de otte alle har afbrudt deres læreforhold på grund af mesterens voldelige adfærd
15-12-2007 Uegnet som mester
3Fundersøger om der skal rejses erstatningskrav overfor Birger Pedersen og forsøger at få erklæret ham uegnet som mester
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278