Havde Danmark ikke den retlige undtagelse, skulle danskene stemme om den nye EU-forfatning, fastslår juraprofessor. På tirsdag afgør Folketinget spørgsmålet

Ingen danske samfundsforhold er helt udenfor den nye EU-forfatnings rækkevidde.
Det vurderer den hollandske professor Hanna Sevenster, der også er medlem af Det hollandske statsråd.
Hanna G. Sevenster var en af fire såkaldte eksperter på Europa-udvalgets høring i går. Her skulle to danske og to udenlandske eksperter belyse forskellene på den gamle EU-forfatning og den nye EU-forfatning - også kaldet Lissabon-traktaten.
Den anden udenlandske deltager var Elmar Brok, tysk medlem af EU-parlamentet.
Fra Danmark deltog professor i EU-ret ved Aarhus Universitet Jens Hartig Danielsen og Marlene Vind, lektor i international politik fra Københavns Universitet.
Den danske EU-parlamentariker fra JuniBevægelsen, Jens Peter Bonde spurgte adskillige gange de fire eksperter, om de kunne nævne et område, hvor den nationale lovgivning var udenfor traktatens rækkevidde. Kun Hanna G. Sevenster konkluderede, at al national lovgivning ligger inden for EU-traktatens rammer.
Marlene Vind nøjedes med at konstatere:
- Vi bør se i øjnene, at al national politik er infiltreret af europæisk politik. Det er der ikke noget farligt i.
End ikke spørgsmål om den nationale sikkerhed er udenfor EU`s fangarme, lyder det fra Hanna Sevenster. Hun henviser til EF-domstolen, hvor der kører en sag om diskriminering, fordi værnepligten i Tyskland kun omfatter mænd.
Alligevel mener jurister i Justitsministeriet, at Danmark ikke mister suverænitet med den nye EU-traktat, og at den derfor ikke skal til folkeafstemning.
Det samme mener professor Jens Hartig Danielsen, men han erkender, at sagen havde været en anden, hvis Danmark ikke havde den retslige undtagelse.
- Ja, efter min opfattelse skulle der have været folkeafstemning, fordi det retlige område flyttes fra mellemstatsligt til overstatsligt, svarede Jens Hartig Danielsen.
Den retlige undtagelsen betyder, at den nye EU-forfatning kan vedtages med almindeligt flertal i Folketinget efter paragraf 19 i grundloven. Derimod skulle danskerne have stemt om den oprindelige EU-forfatning ifølge grundlovens paragraf 20, mener professoren.
Uanset de juridiske spidsfindigheder er de to EU-forfatninger overordentlig ens.
- Indpakningen er ny, men indholdet er det samme, konstaterer Marlene Vind.