Afskaffelse af folkepension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, boligsikring, SU med mere samt indførelse af en flad skat på 23 procent. Det er Cepos` fremtidsdrøm

Det er ikke hver dag, man oplever beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen argumentere for fordelene ved at have en mindsteløn og nødvendigheden af at sikre folk penge nok til at kunne leve på et anstændigt niveau.
Men det skete i mandags, hvor ministeren havde taget mod en invitation fra den liberale tænketank Cepos og mødte frem til præsentationen af Martin Ågerups nye bog ' Den retfærdige ulighed'. Ågerup er direktør for Cepos.
Mere end en femtedel af de godt 100 deltagere kom fra Cepos selv, og de lagde sammen med repræsentanter fra Dansk Industri og den liberale internetavis '180 grader' et kraftigt pres på Claus Hjort Frederiksen. Kravet til regeringen lyder på yderligere skattelettelser til de bedst stillede.
- Man straffer dygtige, flittige og risikovillige mennesker, når man omfordeler, erklærer Martin Ågerup, som taler varmt for fordelene ved at indføre bare lidt mindre lighed i det danske samfund, så folk kan beholde frugten af deres arbejde.
Regeringens erklæring om at den kommende skattekommission skal arbejde for socialt afbalancerede skattelettelser, får sindene i kog blandt mange af deltagerne til bogpræsentationen.
- Har regeringen dermed afskåret sig fra at gennemføre skattelettelser som dem i 2004, hvor uligheden steg lidt, spørger Steffan Skov fra Dansk Industri ministeren, som behændigt undlader at svare på spørgsmålet.
Også forslag fra Ole Birk fra '180 grader' om at afskaffe mindstelønnen eller fra Martin Ågerup om at beskære dagpengeperioden til kun et år, glider ministeren af på.
Claus Hjort Frederiksen kæmper for at få forsamlingen af superliberalister til at forstå, at der er grænser for, hvad regeringen kan få igennem, i en situation hvor holdningen i befolkningen klart er for at bevare og udbygge velfærden.
- Det er en betændt debat. Oppositionen er hele tiden ude efter regeringen, når det gælder ulighed. De fortsætter med deres ulighedssnak, selvom Danmark er et af verdens mest lige samfund, beklager ministeren, og slår fast, at ændringerne af velfærden i den situation må ske gradvist.
- Regeringen har jo gennemført en lang række borgerlige reformer som for eksempel indførelse af valgfrihed indenfor ældrepleje. Vi praktiserer de små skridts politik og gøder jorden godt, for de reformer vi gennemfører, forklarer Claus Hjort Frederiksen.

Forsikringssamfund
Men regeringens nedskæringer på velfærden og markedsgørelsen indenfor den offentlige sektor er langt fra nok for Martin Ågerup og Cepos. Herfra lyder opfordringen til at slippe markedet helt løs.
- Markedet har bevist, at det kan levere en høj grad af velstand og velfærd til samtlige befolkningsgrupper. Der er en forfejlet indstilling til, at konkurrence har en tendens til at gøre livet hårdere for de svageste, erklærer Martin Ågerup.
I sin bog argumenterer han mod den universelle velfærdsmodel, hvor alle har ret til de samme ydelser, som betales over skatten, hvor de rigeste betaler mest. Ågerup afviser, at velfærdssamfundet er årsagen til, at uligheden er mindsket siden 20`erne indtil for få år siden, hvor den begyndte at stige lidt igen. Faldet startede jo længe før, at den universelle velfærdsmodel var en realitet, påpeger han.
Martin Ågerup argumenterer for afskaffelse af stort set alle de overførselsindkomster som eksisterer. Han vil af med folkepensionen, efterlønnen, boligstøtte, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge, børnecheck, SU med mere. For de par hundrede milliarder som spares, vil Ågerup lette skatten, så alle betaler en flad skat på 23 procent. Altså total afskaffelse af enhver form for progression i skattesystemet.
De eneste ydelser Martin Ågerup vil bevare er førtidspensionen og kontanthjælpen. For selvfølgelig vil Cepos sikre, at der bliver taget hånd om de mennesker, som ikke kan klare sig selv. Resten må tegne forsikringer.
- Folk skal selv betale via private forsikringer for de velfærdsydelser, de vil have. Så kan man, udfra hvad man vil betale, selv bestemme niveauet, så vil der komme rimelighed i tingene, forklarer Martin Ågerup.
Ved præsentationen af bogen deltager også to kommentatorer professor Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitet og Carsten Valgreen, partner i Benderly Economics. Begge er økonomer og udtaler sig med stor begejstring om 'Den retfærdige ulighed', som de finder 'sober', 'velskrevet' og 'fantastisk velargumenteret'.

Få kritikere
Den eneste modstand, der viser sig mod Ågerups verdenssyn, kommer fra et par af deltagerne i salen.
Den ene er økonom Henrik Herløv Lund fra Den Alternative Velfærdskommission. Han undrer sig over, at Cepos ikke har haft det politiske mod til at udfordre dem, man er uenig med og få nogle, der har forstand på ulighed til at kommentere bogen i stedet for at møde op med et par bankøkonomer.
- Der er et spørgsmål, som slet ikke stilles i bogen. Hvordan kan det være, at velstanden er steget markant i den periode, hvor velfærdssamfundet har eksisteret, spørger Henrik Herløv Lund.
- Påstanden er, at velfærdssamfundet forringer velstanden i modsætning til ren markedsøkonomi. Men faktum er, at der er en vekselvirkning mellem den offentlige og private sektor. De fleste af de danske virksomheder er små med få ansatte. De har slet ikke kapacitet til at løfte en lang række velfærdsopgaver. For dem spiller en stærk offentlig sektor en afgørende rolle, erklærer han og henviser til for eksempel sikring af en veluddannet og fleksibel arbejdskraft, daginstitutioner så kvinderne ikke er bundet i hjemmet, et sundhedsvæsen som reparerer arbejdskraften og så videre.
Det faktum, at uligheden begyndte at falde tilbage i 20`erne, forklarer Henrik Herløv Lund med, at SR-regeringer på det tidspunkt begyndte at gennemføre forskellige sociale love.
- Den faldende ulighed er i hvert fald ikke en konsekvens af markedsudviklingen, konstaterer Henrik Herløv Lund.