Retten til at indgå landsdækkende, kollektive overenskomster er blevet slået fast ved en dom i Østre Landsret. Gul fagforening fik ikke medhold i sagen

Thi kendes for ret: At man har ret til at vælge, hvilken fagforening man vil være medlem af, medfører ikke ret til at stille sig uden for de kollektive overenskomster.
Sådan kan man opsummere en dom, afsagt i Østre Landsret i fredags.
Dommen blev afsagt i en sag, som den 'gule' forening 'Sammenslutningen af Frie Funktionærer' (SFF) havde anlagt mod Finansministeriet.
SFF ville have Landsrettens ord for, at SFF skulle have forhandlingsretten for en organisationsaftale mellem Finansministeriet og danske LO-forbund, herunder Dansk Metal. Aftalen omfatter omkring 350 teknikere på landets forskningsinstitutioner, herunder 67 forskningsteknikere og -assistenter på Risø.
SFF mente sig berettiget til at overtage forhandlingsretten, fordi de organiserer over halvdelen af Risø-teknikerne. Kåre Mønsted, juridisk chef og advokat for SFF, kalder dommen for 'en rigtig dårlig dag for fagforeningsfriheden', og anbefaler de omkring 35 Risø-teknikere, der er medlem af SFF, at anke dommen til Højesteret. Det træffer de beslutning om i løbet af denne uge.
Det tager Ole Rosschou, faglig sekretær i Dansk Metal, med sindsro. Han havde på intet tidspunkt ventet, at SFF ville få medhold i Landsretten, forklarer han til Arbejderen.
- Vi har nogle fagretlige regler herhjemme, og et overenskomstsystem, som er baseret på område-overenskomster. Det system vil jo ikke holde en meter, hvis enhver lille gul organisation kunne komme og kræve, at man skulle forhandle med dem, fordi de tilfældigvis har flertal på en eller anden virksomhed, siger Ole Rosschou.
Han undrer sig så meget mere over SFF`s sagsanlæg, fordi SFF i sit grundlag går imod kollektive overenskomster
- SFF mener, at man skal ansættes på individuelle vilkår - synspunkter som ligger ufatteligt meget op ad arbejdsgiversiden. Så er det da et besynderligt tiltag, at SFF via en civilretlig domstol forsøger at få overdraget aftaleretten.
- Hvis man vil have en overenskomst, må man ud og kæmpe for den, gennem en blokade mod den eller de virksomheder, som man vil have overenskomst med, understreger Ole Rosschou.
Han mener, at der også kan drages paralleller til blokaden mod Nørrebro Bryghus, hvor blandt andet Dansk Metal deltager i sympatikonflikten. Bryghuset fik i går behandlet en klage i Arbejdsretten, hvor Bryghusets ledelse forsøger at få kendt sympatikonflikten ude af proportioner med målet: en 3F-overenskomst for Bryghusets ansatte.
- Hvis der ikke er en overenskomst, så har forbundene ret til at tilkæmpe sig en overenskomst gennem blokader og sympatikonflikter. Den ret skal ikke anfægtes af en eller anden besynderlig aftale med en 'gul' forening, eller af at arbejdsgiverne siger, at medarbejderne selv tigger og beder om at få 15 kroner mindre i timen. siger Ole Rosschou