Valgkampen har kraftig økonomisk slagside. Arbejdsgiverne pumper de borgerlige partier fulde af valgkroner, mens oppositionen udsultes.
Forskellen på, hvor mange penge partierne i Folketinget har til rådighed, har stor betydning for valgkampens udfald. Og forskellen vokser med stærk slagside til fordel for de borgerlige partier.
- Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne har tilsammen lidt over 15 millioner kroner overfor VKO-blokkens godt 40 millioner. Det betyder, at det er rigtig meget sværere at komme ud med vores budskaber, fortæller koordinator for Enhedslistens valgkamp Jørgen Arbo-Bæhr til Arbejderen.
Enhedslisten alene har valgkampens mindste pengepose på 1,2 millioner kroner.
Socialdemokraterne har i dag en valgkasse på 11-12 millioner kroner, hvilket er fem-seks millioner mindre end partiet brugte i sidste valgkamp.
Dengang brugte regeringspartierne Venstre og Konservative tilsammen 34 millioner kroner på at blive valgt.
Fokus på aktivisme
Mens arbejdsgiverne har optrappet partistøtten til regeringspartierne, har fagbevægelsen gjort det modsatte i forhold til Socialdemokraterne.
Siden 2003 har Socialdemokraterne mistet tre fjerdedele af sine private bidrag, blandt andet fordi 3F i august besluttede at droppe sin støtte på tre millioner kroner. SF og Enhedslisten mistede samtidig mindre beløb.
>- Det er traditionelt fagbevægelsen, der bidrager til arbejderpartierne, og derfor kan vi selvfølgelig mærke deres økonomiske problemer på vores budget. Vi har ikke tudefjæs på, men det er da ærgerligt i en valgkamp, der handler om velfærdsstatens og dermed fagbevægelsens fremtid, mener Jørgen Arbo-Bæhr.
Enhedslisten har valgt at bruge sine penge på uddelingsmaterialer, som partiets medlemmer kan bruge, i stedet for annoncemillimeter.
De skæpper i kassen
De borgerlige partier bliver til gengæld forgyldt af landets største virksomheder.
Venstre modtog næsten 14 millioner kroner og De Konservative hele 19 millioner i 2005, hvor de seneste opgørelser stammer fra.
Bidragene kom overvejende fra A. P. Møller-Mærsk og Skandinavisk Tobakskompagni samt arbejdsgiverorganisationerne Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri og Rederiforeningen.
Tendensen fortsætter i år. Efter stiftelsen af Ny Alliance modtog partiet en pose med en halv million kroner fra Saxo Bank, der ikke lægger skjul på, at det er partiets politik om flad skat på 40 procent, der gør udslaget. Siden udskrivelsen af valget har banken endda smidt en ekstra halv million i bunken.
Noget tyder på, at det kan betale sig for erhvervslivet at pumpe penge i bestemte partier.
Som bidragyder til Venstre, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti op til folketingsvalget i 2001 opnåede A. P. Møller efterfølgende en særdeles fordelagtig aftale om olien i Nordsøen, som de fire partier sikrede flertallet til.
Udover den private støtte modtager Folketingets partier statslig støtte på omkring 25 kroner per stemme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278