Kravet om en folkeafstemning blev vendt og drejet af faglige, af jurister af en socialrådgiver og af unionsmodstandens egne folk

af Morten Larsen
Hvor svært kan det være?
- Ingen på Christiansborg ved deres fulde fem og med en demokratisk forankring kan være i tvivl om, at den såkaldte nye reform-forfatningstraktat skal sendes ud til en folkeafstemning. Det er indlysende klart for alle, undtagen for Fogh og hans jurister, at vi har krav på en folkeafstemning.
Med disse ord indledte advokat Bjørn Elmquist, Folkebevægelsen mod EU`s Folkemøde i weekenden.
Folkemødet var en del af Folkebevægelsens landsmøde. I alt 190 deltagere (heraf 137 delegerede) havde taget turen til Rødovre for at få gode argumenter og stikke kursen for det næste års unionsmodstand.
Og deltagerne på Folkemødet kunne tage hjem bevæbnet til tænderne med gode argumenter for, hvorfor danskerne har krav på en folkeafstemning - lige til at hive op af lommen sammen med Folkebevægelsens underskriftslister til julefrokosten, i skurvognen og på gaden.
Det sørgede et panel bestående af faglige, jurister, en socialrådgiver og af unionsmodstandens egne folk for.
Når Fogh bliver spurgt ind til sin holdning til en folkeafstemning, henviser han til, at Justitsministeriets jurister er i gang med at vurdere om danskerne har krav på en folkeafstemning.

Demokratisk iltsvind
Hverken Bjørn Elmquist eller Ole Krarup har megen fidus til embedsmændenes evner.
- Vi kan allerede nu forudse resultatet af dén undersøgelse: Juristerne vil selvfølgelig nå frem til den samme konklusion som politikerne: Nemlig at den nye forfatning ikke afgiver suverænitet til EU, og derfor er der ikke behov for en folkeafstemning, advarer Bjørn Elmquist.
Han støtter derfor kravet om en uvildig juridisk undersøgelse om den nye forfatning overdrager magt til EU eller ej.
Juraprofessor og tidligere medlem af EU-parlamentet, Ole Krarup, er klar til - endnu engang - at slæbe politikerne i retten for at sikre en folkeafstemning.
- Vi har demokratisk iltsvind i Danmark. Vores opgave er, at tilføre demokratiet ilt. Det gør vi ved at gå på gaden, samle underskrifter og kræve en folkeafstemning. Justitsministeriets jurister vil nå frem til den præcis samme konklusion, som allerede er vedtaget politisk. Derfor må vi være klar til at hive politikerne i retten. Den danske grundlov tager nemlig heldigvis højde for den slags demokrati-tyveri, fastslog Ole Krarup.

EU indrømmer identisk indhold
Et eksempel, på at EU-politikerne med deres nye forfatning har bøjet sig i støvet for det franske og hollandske nej, skal være, at EU`s lovprisning af fri og uhindret konkurrence ikke længere står indskrevet i formålsparagraffen. Sætningen er slettet fra formålsparagraffen i den nye forfatning efter krav fra Frankrigs præsident Sarkozy.
Straks den nye tekst blev kendt stod Dansk Industri, EU-eksperter og regeringen i kø for at fordømme ændringen.
Men koret kan godt tørre øjnene. Myten om en ny EU-forfatning uden fri markedsøkonomi blev effektivt afklædt af Folkebevægelsens EU-parlamentariker - og i øvrigt af EU-kommissionen selv.
Søren Søndergaard har spurgt Kommissionen om det virkelig kan passe at den frie markedsøkonomi ikke længere er en del af forfatningen. Og deltagerne på folkemødet fik en bid af Kommissionens svar:
'Kommissionen kan derfor forsikre det ærede medlem om, at de ændringer, der indføjes i reformtraktaten, ikke vil få praktiske konsekvenser for Kommissionens håndhævelse af konkurrencereglerne.
!for at undgå enhver risiko for usikkerhed med hensyn til gældende lovgivning og for at gøre det helt klart, at konkurrence fortsat vil være en af hovedpolitikkerne, der sigter på et velfungerende indre marked, besluttede Rådet på sit møde den 21. og 22. juni 2007 at indsætte en reference til konkurrence i mandatet i en retligt bindende protokol. Dette betyder, at den nuværende retstilstand, der har været gældende i over halvtreds år, opretholdes'.
Sagt med andre ord er den frie konkurrence er såmænd blot flyttet fra formålsparagraffen og ned i en protokol i slutningen af den nye forfatning.
En protokol som selvfølgelig stadig er retsligt bindende, selvom den står sidst i forfatningen, oplyser EU-kommissionen i sit svar til Søren Søndergaard.

Afstemning - ikke kun for jurister
Det er ikke kun juraprofessorer og advokater, der mener at befolkningen har krav på en folkeafstemning:
- Dele er servicedirektivet står stadig i den nye forfatning. Servicedirektivets tekst er så tåget formuleret, at det hurtigt vil opstå store diskussioner om, hvordan direktivet skal fortolkes. Hvem afgør alle uenighederne? Det vil til enhver tid være EF-domstolen, der får det sidste ord. En domstol, som er underlagt samtlige EU`s politikker. EU-apparatet skal ikke have mere magt. Vi kræver en debat om, hvilken vej embedsmandsvældet i Bruxelles skal gå, fastslog områdeformand i Landsforeningen af Socialpædagoger, Kirsten Annette Christensen på Folkemødet.
Samme budskab lød fra den fagligt aktive ungdom, som også deltog i Folkemødet:

Politikerne vil lukke EU-debatten
- Politikerne har opgivet befolkningen. EU-spørgsmålet er en pestilens på Christiansborg. Hvorfor er politikerne så bange? Fordi netop EU-spørgsmålet afslører den enorme kløft mellem befolkningen og den politiske elite, sagde Mattias Tesfaye, formand for 3F Ungdom.
- Et klart eksempel er det seneste forsøg på at lukke folkeviljen ned i en boks, sætte sig på den og håbe på, at der ikke kommer for meget rumsteren. Folkebevægelsen er en vigtig bevægelse. I er de eneste, der fastholder fokus på kravet om en folkeafstemning, fastslog han.
At regeringen har valgt at udskrive valg netop nu er heller ingen tilfældighed, konstaterer socialrådgiver Majbrit Berlau:
- Med et hurtigt valg vil regeringen forsøge at sikre sig endnu fire år, hvor man kan trække beslutninger ned over hovedet på befolkningen uden at blive stillet til ansvar foreløbig. Vores budskab til regeringen er: Stop manipulationen.Hvis ikke vores krav til en folkeafstemning bliver indfriet, slipper du aldrig for os. Vi fortsætter kampen.