Store nedskæringer i kommunerne er politisk selvmord i en valgkamp. Derfor vil regeringen ikke afsløre, om de kommuner der har hævet skatterne skal straffes, siger forsker

Først når valget er overstået vil regeringen give et bud på, om den vil straffe de kommuner, som har bebudet skattestigninger i 2008 på i alt 1,5 milliarder kr. mere end aftalt.
Det undrer ikke kommunalforsker og professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Poul Erik Mouritzen. Det kan nemlig tippe valgkampen til oppositionens fordel, vurderer han.
I følge en borgmester-rundspørge i Berlingske Tidende vil eventuelle nedskæringer først og fremmest gå ud over centrale velfærdsområder som folkeskole og ældrepleje. Det er regeringens problem, mener Poul Erik Mouritzen:
- Valgets kampplads er velfærd. Og så kan man gøre to ting: Enten sælge sig selv som den, der vil mest velfærd - og vi har nået mætningspunktet for den slags løfter - eller tegne et billede af modparten som den, der ikke vil velfærd. Ved at straffe kommunerne nu vil regeringen give den foræring til Socialdemokraterne, at de kan pege fingre, forklarer han.
- Det ville give enorm ballade på få dage. Så er fanden løs for regeringen. Valgkampen ville blive præget af avisoverskrifter om nedskæringer hver dag. For eksempel, at en kommune fyrer 25 skolelærere eller lukker et plejehjem. Det er det værste, der kan ske for en regering, der gerne vil genvælges, siger han til Arbejderen.
- Samtidig har regeringen lige givet skattelettelser for ti milliarder, så kommunale nedskæringer i den størrelsesorden vil være politisk selvmord, vurderer Poul Erik Mouritzen.
Regeringens bagland ved præcis, hvad der skal ske med de ulydige kommuner. Tre fjerdedele af 86 adspurgte kredsformænd fra Venstre og De Konservative vil trække i kommunernes bloktilskud, viser en undersøgelse foretaget af Ritzau.
Det bekymrer næstformand i Kommunernes Landsforening Anker Boye.
- Med valget frygter jeg, at Anders Fogh vil give sig selv større råderum til at gøre præcis, som han ønsker med kommunerne og indskrænke det kommunale selvstyre, siger han til Politiken.
Den frygt deler kommunalforskeren.
- Det kunne jo være, at regeringen havde planer om, at det nuværende aftalesystem ikke skulle overleve, og at man ville gå over til individuelle aftaler. Men det ville reelt blive et diktat fra finansministeren. Konsekvensen er en alvorlig ændring af det kommunale selvstyre, forudser Poul Erik Mouritzen.
- Hvis man vil have det kollektive aftalesystem til at overleve, er man nødt til at lave sanktioner, og de må nødvendigvis være ganske kraftige, fastslår han

Kommuneskat
54 kommuner har hævet skatten, fire har sænket den og 40 har uændret skatteprocent.
I alt vil kommunerne trække 1,5 milliarder kroner mere i skat end i budgetaftalen med regeringen.

Kilde: Danske Kommuner