Ifølge den netop vedtagne Reform-traktat må Danmark opgive vetoretten på 68 nye områder - ny ¤¤glidebaneparagraf¤¤ kan lægge flere til
Henvisningerne til EU-flag og hymne er væk. Men dansen om Europas forenede stater fortsætter.
Den såkaldte Reform-traktat, som statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde god for fredag på EU- topmødet, indeholder blandt andet følgende vigtige ændringer i forhold til EU`s nuværende traktatgrundlag:
* Vetoretten afskaffes på 68 nye punkter.
* EU bliver en 'juridisk person', det vil sige får samme status som en nationalstat i internationale organisationer.
* EU får en fast formand eller præsident, hvor formandskabet i dag går på omgang.
* EU får en udenrigsminister, der benævnes 'Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik'.
* Stemmereglerne i Ministerrådet laves om fra 2014. Fra denne dato kræver et kvalificeret flertal mindst 55 procent af EU-landene, som samtidig omfatter 65 procent af EU`s befolkninger. Et blokerende mindretal skal omvendt bestå af mindst fire lande, der repræsentere mindst 35 procent af EU`s befolkninger. Samtidig ændres stemmevægtene, så de små lande får mindre at skulle have sagt i både Ministerråd og EU-parlament.
* EU-parlamentet skal fremover indrages i vedtagelsen af flere EU-love, og antallet af medlemmer fastsættes til 750 plus formanden. Reform-traktaten beskriver ikke, hvor mange medlemmer, de enkelte lande skal tildeles i parlamentet. Fordelingen af parlamentsmedlemmer på de enkelte EU-lande kan til enhver tid ændres på et EU-topmøde - ved enstemmighed og efter forslag fra EU-parlamentet.
* Charteret om grundlæggende rettigheder skrives ikke ind i den nye traktat, men der kommer til at stå, at det har 'samme juridiske værdi' som Reform-traktaten, det vil sige at det også er EU-domstolen der skal fortolke charteret.
Desuden tiltræder EU som juridisk person Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, sådan at EU-medlemslandene skal underlægge sig EU-domstolens fortolkning af konventionen. Det gælder først, når det enkelte EU-land også har tiltrådt konventionen - hvad Danmark for længst har gjort.
* Dertil kommer indføjelsen af en 'glidebane', en såkaldt passerelle (landgangsbro), som vil give mulighed for, at et tilfældigt Ministerråd i fremtiden kan afskaffe vetoretten på nye områder - dog ikke på sikkerheds- og forsvarsområdet. En sådan beslutning kræver enstemmighed - til gengæld er der ikke nogen 'fortrydelsesparagraf' Er vetoretten på et område først afskaffet, skal der en traktatændring til for at genindføre den.
* Der indføres en 'gummiparagraf', artikel 308, som giver EU`s Ministerråd ret til med enstemmighed at vedtage love og regler på områder, omtalt i den såkaldte Reform-traktat, selv om den rent faktisk ikke giver hjemmel hertil.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278