Antallet af familier, der bliver sat ud af deres lejligheder, er steget voldsomt siden 2002. De har rod i økonomien, siger minister

2589 gange bankede fogeden på hos danske familier og enlige sidste år. Bag døren var arbejdsløse, enlige mødre, folk med minoritetsbaggrund og enlige mænd. De har det til fælles, at de ikke kunne betale deres husleje. De blev sat ud, og antallet af lejere, der lider den skæbne er steget støt siden den første optælling i 2002. Dengang blev 1500 lejere sat på gaden.
Det afslører SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Centret er i gang med at klarlægge årsagerne til, at folk bliver sat på gaden. Undersøgelsen er først klar til februar, men allerede nu har SFI dannet sig et billede af, hvem de udsatte lejere er.
- Det er socialt udsatte og svage grupper. 30 procent er kontanthjælpsmodtagere, 17 procent enlige mødre, 22 procent af anden etnisk herkomst og 70 procent uden uddannelse. Næsten halvdelen er familier med børn, siger sociolog ved SFI, Gunvor Christensen, til Arbejderen.
De udsatte lejere ender typisk på herberger eller hos venner og familie.
- 16 procent af de, der mistede deres bolig i 2002, opgav stadig ingen fast adresse året efter. Det kan tyde på, at de sover hos venner eller familie, eller simpelt hen er blevet hjemløse, siger Gunvor Christensen.
Hun peger på, at mange hjemløse i den store hjemløsetælling først på sommeren netop har angivet udsættelse som grunden til deres hjemløshed.
Antallet af udsatte familier kan vise sig at være endnu større end i SFI`s undersøgelse. Forskningsinstituttet har nemlig kun talt de sager, hvor fogeden møder op på adressen. I mange tilfælde forlader de opsagte lejere selv adressen før, og så bliver sagen tilbagekaldt. En opgørelse, Domstolsstyrelsen har lavet for TV 2, viser, at 10.000-12.000 sager bliver tilbagekaldt hvert år.
De chokerende tal får dog ikke socialminister Karen Jespersen (V) til at komme lejerne til undsætning med en økonomisk håndsrækning. Problemet skyldes, at de udsatte mangler evner til at bruge pengene fornuftigt, mener hun.
- Mange af de her mennesker er psykisk syge eller demente, og det gør det svært for dem at styre deres økonomi. Det kan også handle om gammel gæld, som hober sig op og gør det svært at få det til at hænge sammen, siger Karen Jespersen til Politiken.
Derfor vil hun løse problemet med et lovindgreb, der skal tvinge kommunerne til at gribe tidligere ind med rådgivning til de, der har svært ved at betale huslejen.
- Hvis man kigger på de udsattes indkomster kan man se, at den er markant lavere end de øvrige lejeres, uanset om de er i arbejde eller ej. Meget peger på, at de, der bliver sat ud, ganske simpelt ikke har ret mange penge. Der er intet der tyder på, at det er fordi, de ikke kan styre deres økonomi, siger Gunvor Christensen.