Flot fremmøde til demonstrationer i mindst otte forskellige byer. Mange tog langt med bussen for at give deres besyv med
Omkring 90.000 mødte frem på Christiansborg Slotsplads i går for at kræve mere og bedre velfærd.
De mange demonstranter kunne ikke være på pladsen, men bredte sig ud over vejen.
Deltagerne kom fra alle dele af Sjælland, for eksempel sendte LO i Slagelse otte busser med omkring 400 demonstranter af sted til København.
Også fra Århus og Aalborg meldes om meget flot deltagelse. I alt vurderer arrangørerne, at der deltog 140.000 i demonstrationerne som foregik i mindst otte forskellige byer.
Demonstrationerne blev i høj grad præget af de offentligt ansattes krav om mere i løn og flere hænder. FOA havde i dagens anledning fået produceret 5000 røde paphænder, som fyldte godt i landskabet.
Inden demonstrationer startede klokken 16.30 i de forskellige byer blev der gennemført en lang række fordemonstrationer, aktioner, happenings, blokader med mere.
Indenfor i Folketinget forsøgte Fogh at overbevise befolkningen om, at der ingen grund er til at protestere, regeringen er nemlig i fuld gang med at indfri demonstranternes krav.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278